Artikel top billede

Skandinavien i gryende mainframe-panik

9 ud af 10 virksomheder i de skandinaviske lande siger i en undersøgelse, at de lider under manglen på mainframe-folk. Resten af Europa er knap så bekymret.

90 procent af virksomhederne i Danmark, Sverige og Norge siger i en undersøgelse, at deres virksomheder lider under manglen på folk med de rette mainframe-kompetencer.

Dermed ser de skandinaviske lande ud til at være hårdere ramt af mangel på mainframe-folk end de øvrige europæiske lande. I resten af Europa er det nemlig "kun" to tredjedele (66 procent), der mener, at de har problemer med at skaffe de rette folk og dermed beholde kompetencer til at vedligeholde og udvikle på mainframen.

Det viser resultaterne af Computer Associates-undersøgelsen The Mainframe: Surviving and Thriving in a Turbulent World, som bygger på interviews med 180 europæiske virksomheder.

Årsagen til de skandiaviske panik-meldinger kan være, at nordboerne bruger mainframen lidt anderledes end deres europæiske kolleger,

"Især skandinaverne er gode til at optimere på deres mainframe-løninger. Det er muligvis lidt af nød, for vi har færre folk, og dermed færre gode hoveder," lyder et bud på en forklaring fra siger Kenneth Saxskiold-Nørup, som er senior direktør i Computer Associates (CA) tekniske salgsteam med ansvar for salget i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA).

Vi er anderledes i nord

Til gengæld er videndeling og erfaringsudveksling en stor styrke i vores del af verden, mener Peter Sommer, afdelingsdirektør for IBM's hardware-division, Systems Technology Group (STG).

"Vi er et mindre samfund og vores it-branche er ret lille, så her kommer informationerne godt og grundigt rundt. Netværkene er tætte her," siger han.

CA-undersøgelsen viser, at 66 procent af skandinaverne kører virksomhedens kritiske data på mainframe, mens tallet for det øvrige Europa er 55 procent.

De danske, svenske og norske mainframesystemer fungerer som forbundne ressourcer i modsætning til ikke-forbundne, isolerede mainframe-miljøer.

De allerfleste skandinavere (90 procent) mener, at en mainframe-baseret infrastruktur grundlæggende er mere sikker end en tilsvarende server-baseret. Det mener 68 procent af de andre europæiske it-folk.

Skandinaverne er også langt mere loyale overfor mainframen, end resten af Europa, med henvisning til mainframens store pålidelighed, og 70 procent holder fast på grund af netop den, mens under halvdelen (47 procent) af de øvrige europæere er lige så faste i troen på mainframens fortræffeligheder.

IBM solgte 27 maskiner i 2008

I Danmark er senior analytiker hos IDC, Anders Elbak, fortrøstningsfuld med hensyn til mainframens fremtid.

"Der er reelt kun IBM tilbage i dag som mainframe-producent, med deres z/serie. Ser man på antallet af solgte mainframe-maskiner i Danmark de seneste fem, svinger det mellem 20 og 35 maskiner om året. For fire-fem år siden havde Unisys og FujitsuSiemens også lidt, men de er stoppet," fortæller Anders Elbak.

Værdien af markedet er ret konstant, siger han. Selvom antallet af solgte maskiner i 2006, 2007 og 2008 er faldet, har værdien i den periode ikke ændret sig. Samme tendens ses i andre dele af servermarkedet, siger Anders Elbak.

I 2008 blev der solgt 27 mainframe-maskiner i Danmark, alle fra IBM. IBM's omsætning på mainframe-forretningen lå i 2008 på 120 millioner kroner. Dermed genererer hver mainframe en omsætning på 4,4 millioner for IBM.

"Nogle af maskinerne kan sagtens være solgt til IBM selv, der jo bruger dem i deres store hosting-løsninger, og hvor mange det drejer sig om, kan jeg ikke se af tallene," siger Anders Elbak.

Mainframe over servere

IDC-analytikeren peger på, at virtualisering og serverkonsolidering idag afføder et mindre salg af større maskiner, hvor virksomhederne tidligere købte flere, små maskiner.

"Mainframe-markedet i Danmark er ikke ret stort, men jeg tror til gengæld ikke, at det er særlig presset. Vi ser, at serverne forsøger at presse mainframen, men den ligger stadig et niveau over, hvad serverne kan tilbyde, og for de, der bruger mainframen, er der ikke noget alternativ, synes de. Til gengæld har mainframe-virksomhederne svært ved at tiltrække nye kunder," mener han.

Mainframe-kunder er loyale kunder. Deres mainframes lever længere end almindelige servere, og når mainframe-maskinen er typisk omkring otte år gammel, bliver den skiftet ud med en ny," siger Anders Elbak.

Han mener, at IBM uden tvivl vil holde fast i dette high end-marked, fordi der ikke er alternativer.

"Mainframen er en højt ydende server med et proprietært operativsystem, og skal man skifte til en standardiseret platform, kræver det nærmest en omskrivning af samtlige programmer. Det er et meget stort projekt," siger han.

Ny GUI lukker hul

Hos mainframe-softwareudvikleren CA er der stor tillid til, at et nyt interface kan bidrage til at løse mainframens bemandingsproblemer.

To tredjedele af virksomhederne siger i CA-undersøgelsen, at en ny GUI til de mindre erfarne mainframe-brugere vil kunne være med til at lukke kompetence-hullet.

I samme undersøgelse opfatter skandinaverne omkostingsniveauet omkring mainframes anderledes end de øvrige europæere.

Her siger 45 procent af skandinaverne, at de anvender mainframe-platformen på grund af dens lave TCO (total cost of ownership). Det gør kun 21 procent af de øvrige europæere.

"Det er tydeligt, at de, der anvender mainframen som en fuldt forbunden og integreret it-ressource, får mere du af det end de, der kører mere isolerede mainframe-miljøer," siger Thomas Leitner, CA's øverste EMEA-salgsdirektør.

Computerworld sætter i en række artikler fokus på mainframe. Vil serverne overtage, eller holder mainframen sin position som it-verdenens klippesolide talknuser?

Læs mere:
Mainframens pålidelighed bliver et dødsmærke




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere