Handler fiberudbredelsen i bund og grund om vækst for enhver pris?
Eller spurgt på en anden facon: Hvor mange spadestik går der på en omsætningskrone i et fiberselskab?
Elselskabernes fiberforretninger hælder milliarder af kroner i opbygningen af et fibernet. Ifølge de seneste vurderinger vil der blive brugt op imod 15 milliarder kroner på udrulningen.
Ser man på fiberforretninger som Tre-For Bredbånd A/S og I/S Bredbånd Nord, viser satsningen sig nu i omsætningstallene - om end flere af selskaberne samtidig slæber rundt på dundrende underskud.
Derfor er spørgsmålet, om indtjeningen nogensinde kommer til at hente den enorme investering hjem?
Hos Tre-For Bredbånd A/S, der dækker Trekantsområdet og har 150.000 husstande som potentielle kunder, er man ikke i tvivl.
"Vores business case holder," lyder det fra bestyrelsesformand Knud Steen Larsen, der også er administrerende direktør for Tre-For-moderselskabet
med en egenkapital på 4,4 milliarder kroner.
Omsætningen i datterselskabet Tre-For Bredbånd A/S er steget fra 18 millioner kroner i 2007 til små 40 millioner kroner i 2008.
Den omsætningsvækst udløser titlen som årets vækstkomet i Computerworlds Top 100-undersøgelse.
Stort underskud
Men underskuddet hos Tre-For Bredbånd A/S overgår sågar selve omsætningen og lander på hele 67 millioner kroner i 2008.
Det bekymrer dog hverken Knud Steen Larsen eller direktør Helle Damm-Henrichsen fra Tre-For Bredbånd A/S.
"Med Profiber (navnet på selskabets fiberprodukt, red.) investerer vi langsigtet og skal ikke have investeringen forrentet på to til tre år," fortæller Knud Steen Larsen.
Han forklarer, at moderselskabet Tre-For med aktiviteter inden for el, fjernvarme og vandforsyning i området er vant til at foretage langsigtede investeringer i infrastruktur.
Formanden er derfor heller ikke synderligt urolig over, at selskabet har måttet justere sin business case.
Nu forventer formanden, at firmaets investering
på 1,3 milliarder kroner i fibernettet først er tilbagebetalt i 2019 - og ikke i 2014 som først planlagt.
"Der er altid nogle usikkerheder. Og det kan også ende med, at det bliver i år 2021 eller 2017, " siger han.
Fiberselskabet forventer sorte tal på bundlinjen i år 2011. Og på længere sigt regner Knud Steen Larsen med, at Tre-For Bredbånd A/S vil blive et selskab med et "pænt trecifret millionbeløb" i omsætning.
Sporene skræmmer
Men sporene fra andre fibersatsninger skræmmer. For nylig gik MidtVest Bredbånd konkurs, da et af elselskaberne bag virksomheden trak i nødbremsen og stoppede finansieringen.
Miseren endte med et hul i kassen på et trecifret millionbeløb, ligesom kreditorer led store tab.
Samtidig har energikæmpen Dong annonceret, at den vil sælge sin fiberforretning eller finde en partner, der skal stå for tjenesterne.
Energiselskabet fortsætter dog sine investeringer i udbygningen af sit fibernet.
Men ingen af delene får Knud Steen Larsen til at tvivle på Tre-For Bredbånds egen fiberstrategi.
"MidtVest Bredbånd havde en anden opbygning og kan ikke sammenlignes med os. Vi har fuld opbakning fra vores bagland og vil lykkes med projektet," siger han og afviser at kommentere de omtalte fiberprojekter yderligere.
Knud Steen Larsen forklarer, at Tre-For Bredbånds fiberinvesteringer er lånefinansierede, men at moderselskabet har en stor egenkapital.
Men I har et stort underskud i bredbåndsselskabet. Er du sikker på, at I når jeres mål?
"Underskuddet i år var planlagt. Og ja, vi når målet. Der er ingen slinger i valsen," siger Knud Steen Larsen.
Ekspert tror ikke på business case
Teleanalytiker John Strand fra Strand Consult tvivler dog gevaldigt på, at elselskabernes fiberinvesteringer nogensinde bliver rentable.
"Business casen holder ikke. De kommer ikke til at tjene penge. Så enkelt er det," siger han.
Han peger på, at prisudviklingen på internetmarkedet i den grad presser fibersatsningen.
"Det har man åbenlyst ikke taget højde for, da man lavede business casen," siger John Strand, der ikke har megen tiltro til elselskabernes navigering i et teknologisk marked.
"Hvis el-markedet havde udviklet sig lige så hurtigt som bredbåndsmarkedet, kunne hver husstand klare sig med et seks-volts batteri i dag. Og så kan elselskaberne i øvrigt ikke stave til konkurrence," siger han.
Derfor tror John Strand, at elselskaberne vil blive slået af banen på lang sigt, og deres eneste chance er at slå sig sammen til større enheder, hvis de skal tage kampen op mod TDC, der sidder tungt på bredbåndsmarkedet.
Professor: Skab et behov
Professor Jan Damsgaard fra Center for Applied Information and Communication Technology under Copenhagen Business School er knap så pessimistisk på elselskabernes vegne. Han tror, at businesscasen vil holde på sigt.
"Fibernet-investeringen bliver en økonomisk succes for elselskaberne," siger han.
Samtidig hævder han, at fiber bliver fremtidens teknologi.
"Det er lidt som kampen mellem sejlbåde og hjuldampere. Vi så fantastiske sejlskibe i slutningen af deres epoke, men på langt sigt vandt hjuldamperne på overlegen teknologi. På samme måde vil vi se stor udvikling på kobberet i den nærmeste fremtid, men kobberets epoke er forbi. Fiber vinder," siger Jan Damsgaard.
Han forklarer, at gennembruddet vil komme, når indholdet er til det.
"Det er et paradoks, at behovet for fiber vokser i kraft med udbredelsen af fiber," siger han.
Elselskaber som fødselshjælpere
Derfor må elselskaberne også fungere som en slags fødselshjælpere.
"Det svarer helt til situationen, hvor de første elselskaber også producerede og solgte el-apparater for at stimulere efterspørgslen og dermed udbredelsen. På samme måde vokser internettjenesternes krav til båndbredde i takt med, at den gennemsnitlige tilgængelige båndbredde vokser," siger Jan Damsgaard.
Elselskaberne må derfor aktivt gøre noget for at øge behovet for båndbredde, ellers tager det lang tid, før behovet for fiber opstår, advarer Jan Damsgaard.
"Elselskaberne kunne lade person til person-video være gratis. Eller sælge små videokameraer til hjemmet, så man kan følge med i, hvad der foregår derhjemme, mens man er på arbejde. Eller sælge online backupsystemer,
så man kan sikre sine digitale feriebilleder og samtidig have lynhurtig adgang til dem," siger professoren.
Mens eksperterne altså kommer med forskellige bud på fiber-investeringernes muligheder for afkast, rører den måske største konkurrent på sig.
Fiberselskaberne store konkurrent TDC har været ude med stærkt negative ytringer om business casen for fibersatsningen.
Markedet er ifølge TDC endnu ikke modent til fiber, og selskabets topchef, Henrik Poulsen, sagde tidligere på året, at fiberselskabernes økonomi er baseret på fortidens prisstrukturer.
Tre-For: TDC må leje sig ind
Bestyrelsesformand Knud Steen Larsen fra Tre-For Bredbånd A/S udtrykker da også forundring over de negative skriverier om fiberudrulningen, fordi han mener, at elselskaberne løser en samfundsmæssig opgave ved
at udbrede fibernettet.
Fra Tre-Fors hovedsæde i Kolding, hvor man er i gang med at udvide en kæmpe glasfacade, understreger direktøren, at netop elselskaber som Tre-For er godt rustet til at varetage infrastruktur-opgaver og en fiberforretning.
Men nogle siger, at I ikke er vant til konkurrence og nu går i flæsket på en gigant som TDC. Hvor velovervejet
er det?
"Vi mener nu ikke, at vi går i flæsket på TDC. Vi er vant til at konkurrere på el-området, men det er rigtigt, at der inden for fjernvarme ikke er så meget konkurrence," siger Knud Steen Larsen.
I stedet for at se fiberudrulningen som et direkte angreb på TDC, der har et stort erhvervscenter liggende under en kilometer fra Tre-Fors hovedsæde, kan Knud Steen Larsen sagtens forestille sig et indgående samarbejde mellem Tre-For Bredbånd og TDC i fremtiden.
"Jeg har holdt møder med flere af TDC's topchefer. Og jeg kan godt forestille mig, at TDC en dag lejer sig ind på vores fibernet," fortæller Knud Steen Larsen.
Lige nu koncentrerer selskabet sig dog om sit produkt Profiber, som flere elselskaber er gået sammen om at markedsføre.
På privatkundesiden dækker Tre-Fors fibernet i øjeblikket 50.000 potentielle privatkunder, og af dem har omkring halvdelen valgt at tilslutte sig, oplyser selskabet.
På erhvervskundesiden er Tre-For Bredbånd gået sammen med Nianet for at sælge erhvervsløsninger nationalt. I 2012 forventer Tre-For Bredbånd A/S at have et fuldt udbygget net.
Kabler holder mindst tyve år
Umiddelbart ser Knud Steen Larsen da heller ingen problemer i, at fiberkablerne måtte blive for gamle og skal udskiftes, inden de for alvor har været i brug og nået at forrente sig, som TDC påpede forleden.
"Vi regner med mindst 20 års levetid på fiberkablerne," siger han.
Men da flere kabler allerede er i jorden, er det altafgørende, hvornår fiberforbindelser for alvor slår igennem ude hos forbrugerne.
Ifølge eksperterne afhænger det altså af, hvornår indholdet nærmest nødvendiggør en fiberforbindelse.
Hvornår vurderer I, at indholdet er til, at danskerne bare ikke kan undvære fiberforbindelser?
"Det er naturligvis svært at sige. Jeg vil faktisk sige, at vi allerede er uundværlige - flere steder har op
mod 80 procent af kunderne valgt os. Ser man på medieforbruget og den stigende efterspørgsel efter eksempelvis indhold i high definition, vil det gå stærkt," siger han.
Knud Steen Larsen henviser til, at OECD netop har vurderet, at båndbredde-kravet til et almindeligt hjem om få år vil være op mod 50 megabit og tendensen vil være stigende.
"Her har vi en fordel, hvor ingen af de øvrige teknologier kan være med," siger Knud Steen Larsen.
Direktør Helle Damm-Henrichsen supplerer:
"Og når man først har prøvet fiberforbindelser, går man ikke tilbage."
Trådløst net som supplement
I dag oplever Tre-For Bredbånd A/S en mindre opbremsning i især erhvervssegmentet, som selskabet forklarer med finanskrisen og den tilhørende tilbageholdenhed med investeringerne.
Det samme kan man ikke sige om elselskabernes investering i fiberforbindelser, der dog - uanset om man tror på den langsigtede business case eller ej - begynder at kunne ses på omsætningssiden hos flere af selskaberne.
Mobilt bredbånd udgør ikke trussel
Hverken Tre-For Bredbånd eller TDC ser de trådløse netløsninger som en konkurrent på længere sigt.
Netdirektøren fra TDC, Jess Julin Ibsen, tror slet ikke på, at mobilt bredbånd som sådan vil konkurrere med fiberforbindelser i fremtiden.
"Det bliver ikke en trussel - kun mod de små forbindelser. Det er nemlig begrænset, hvor meget man kan booste det mobile bredbånd. For man kan ikke have master stående med 300 meters afstand, hvilket skal til for at konkurrere med de hastigheder, man kommer til at se i fremtiden,"
siger Jess Julin Ibsen.
Sådan opfatter mobilselskabet 3 da heller ikke konkurrencesituationen.
Men kommunikationschef Stine Green Paulsen fra 3 kan dog ikke lade være med at prikke til den store svaghed ved fastnetforbindelser.
"Det er lidt old school, at sige 'nu går jeg ind på mit soveværelse, hvor mit internet er'," siger hun.
Derfor mener hun også, at der vil være et kæmpe trådløst bredbåndsmarked i fremtiden.
"Vi er ligeglade, om vi tager kunder, der bruger ADSL eller fiber. Så vi er konkurrenter med fiberselskaberne, men vi har også meget forskellige løsninger," siger hun.
Løsningerne er da også så forskellige, at 3 tidligere har flirtet med fiberselskaberne om at sælge fiberpakker inklusiv mobilt bredbånd. De planer røg dog i vasken tidligere på året, da man tilsyneladende ikke
kunne blive enige.
En anden ting kan spille en rolle for konkurrencesituationen på internetmarkedet.
Nemlig at produkterne skal tilbyde en indlysende merværdi
for kunderne og ikke mindst være lette at bruge, vurderer kommunikationschef Stine Green Paulsen fra 3.
"Fiberselskaberne skal have produkterne i orden, så kunderne ikke skal sætte alle mulige bokse op," lyder hendes råd.
