Dansk netværksudgave af SP2 er klar

Den danske version af Service Pack 2 til Windows XP er klar i udgaven til it-administratorer, som skal installere opgraderingen på mange pc'er. Andre danske brugere må vente en uges tid endnu.

Indhold

Så er freden forbi for de danske virksomheder, som skal opgradere deres Windows XP-installationer med Microsofts megapatch, Service Pack 2.

Den danske version af Service Pack 2 til netværksinstallation er nu klar til
download fra Microsoft.

Da der er tale om en voldsom stor download, vil denne udgave dog ikke kunne betale sig at hente, hvis man blot skal opgradere en enkelt pc, lyder rådet fra Microsoft. Der kan man i stedet benytte den automatiske Windows Update-funktion i Windows XP.

Microsoft i Danmark forventer, at denne version er klar omkring den 14. september og anbefaler, at almindelige brugere vælger denne enklere måde at installere opgraderingen. Henter man Service Pack 2 via Windows Update sparer man desuden mere end 100 megabyte i download-tid.

Netværksinstallationen fylder 259 megabyte, mens den samlede størrelse gennem Windows Update ifølge Microsoft typisk vil være omkring 100 megabyte.

For at download-tiderne ikke skal blive alt for lange, har Microsoft dog sat begrænsninger på, hvor mange brugere, der samtidig kan være på Windows Update. Derfor vil privatbrugerne modtage opdateringen i mindre grupper af gangen.

Det betyder, at Microsoft formentligt først vil nærme sig en fuldstændig opgradering hos slutbrugerne en gang i oktober.

Strammere sikkerhed

Service Pack 2 til Windows XP er Microsofts største udviklingsprojekt siden lanceringen af Windows XP. Det er samtidig den foreløbige kulmination på selskabets forsøg på at rette op på dets plettede ry på sikkerhedsområdet.

Microsoft har slået på tromme for Windows XP under sloganet "Trustworthy Computing", pålidelig databehandling, men efter lanceringen af Windows XP er der fremkommet adskillige alvorlige orme, trojanske heste og andre typer ondsindede programmer, som udnytter sikkerhedshuller i Microsofts styresystem.

Med Service Pack 2 forsøger Microsoft at rette op på nogle af de indbyggede svagheder på Windows-platformen. For brugerne sker det mest mærkbart ved strengere sikkerhedsindstillinger i browseren Internet Explorer og en personlig firewall.

Begge dele kan dog komme i konflikt med blandt andet browserbaserede applikationer. Det kan give problemer for virksomheder, som baserer deres intranet på funktioner i Internet Explorer.

På grund af disse mulige konflikter har Microsoft også holdt frigivelsen af Service Pack 2 til Windows XP Professional tilbage og udsendt et værktøj, som kan slå automatiske opdateringer fra.

Microsoft opfordrer endvidere alle virksomheder til først at gennemteste Service Pack 2, før opgraderingen installeres i hele virksomheden.

Denne artikel stammer fra Computerworld Online.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis