Musikredigering på grafikkortet

Firmaet BionicFX har annonceret en løsning, som kan omdanne et almindeligt grafikkort til en voldsomt kraftfuld lydprocessor.

Indhold

Moderne grafikkort er i dag så avancerede, at de kan programmeres til at udføre andre opgaver end blot at producere flot 3D-grafik. Og det er netop den detalje, som BionicFX vil benytte sig af til at omdanne grafikkortet til et lydstudie, der er 8-10 gange kraftigere, end hvad en almindelig processor kan klare.

Avancerede lydeffekter kræver rå mængder af regnekraft, og pc'ens processor er for meget af en generalist, til at den nogensinde bliver rigtig god til at håndtere lyddata.

I stedet kan man eventuelt vælge at købe en dedikeret lydprocessor til titusindevis af kroner. Den kan klare opgaverne lynhurtigt, men har man ikke lyst til at smide så mange penge efter hardware, der kun kan håndtere lyd, får man i fremtiden muligheden for at benytte sit grafikkort til at behandle lyddata i stedet for.

Ved at bruge BionicFXs egenudviklede Audio Video Exchange-software kan man omdanne lyden til datastrukturer, som grafikkortet kan forstå. Derefter er det sådan set bare at køre det igennem grafikkortet og til sidst omdanne de endelige data tilbage til lyddata.

Da grafikkortet kan programmeres til næsten hvad som helst, er der næsten ingen grænser, for hvilke lydeffekter man kan få grafikkortet til at producere. Oven i købet er grafikkortet langt hurtigere til denne slags beregninger end en almindelig pc-processor.

Angiveligt kommer teknologien dog først rigtig til sin ret med et PCI Express-grafikkort, da den gamle AGP-port simpelthen er for langsom. Foreløbigt understøtter softwaren kun Nvidia grafikkort.

Den første beta af softwaren skulle ligge klar allerede til oktober, og det bliver i form af plugins til VST-kompatible musikprogrammer som eksempelvis Cubase.

Den endelige udgave er planlagt til at udkomme i januar 2005 og vil formentlig få en pris mellem 200-800 dollar, hvilket svarer til et spænd fra 1.300 til 5.000 kroner, dog uden dansk moms.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere