Artikel top billede

Silicon Valley skrumper

Amerikansk forbundsstatslig undersøgelse viser faldende it-beskæftigelse i den verdenskendte dal.

Computerworld News Service: Det samlede antal job i alle high tech-brancher i Silicon Valley er fra 2001 til 2008 faldet med 86.000 eller 16,5 procent, viser en undersøgelse af jobmarkedstendenser i dalen udført af de amerikanske myndigheder.

I undersøgelsen, der blev offentliggjort i august, identificerer U.S. Bureau of Labor Statistics (BLS) 11 brancher som high tech-beskæftigelsesområder i Silicon Valley og beskriver, hvad der skete med dem efter dotcom-boblen sprang i 2001.

Undersøgelsen har fundet frem til, at mens lønudbetalingerne i disse brancher er steget med næsten 36 procent fra 2001 til 2008 til en samlet årlig udbetaling på godt 298 milliarder kroner, så er det kun tre ud af de 11 brancher - luftfart, medicinalvareindustrien og forskning - der har fået flere ansatte i Silicon Valley.

Stigende lønninger blandt dalens faldende antal high tech-ansatte kan antyde, "at den type medarbejdere, der fortsat bliver ansat i Silicon Valley, udgør en arbejdsstyrke med højere kvalifikationer," siger Mark Roberts, der er executive director for TechServe Alliance (det tidligere National Association of Computer Consultants). TechServe Alliance analyserer blandt andet statslige beskæftigelsesdata udarbejdet over it-relaterede job.

"Silicon Valley kan godt være i gang med at ryste individer af sig med lavere kvalifikationer, hvor deres arbejde kan udføres i andre dele af landet," siger Roberts.

BLS-undersøgelsen peger på, at årsagen til, at visse af jobbene forsvinder fra Silicon Valley, kan være de høje omkostninger ved at arbejde og leve i Silicon Valley. Efter dotcom-krakket besluttede nogle it-virksomheder at flytte dele af produktionen til områder med lavere huslejer og lignende udgifter.

Lønnen stiger

Ud af de undersøgte brancher stod produktionsvirksomheder for den største nedskæring af job. Halvleder-produktionsvirksomheder skar for eksempel 30.000 stillinger mellem 2001 og 2008. Denne branche afsluttede 2008 med omkring 58.000 ansatte, hvilket er 34 procent færre end i 2001.

Omkring en ud af fem it-medarbejdere i Silicon Valley er ansat i, hvad BLS kalder for "computer systems design"-branchen - en opsamlingskategori, der inkluderer it-ledere, programmører, softwareudviklere, systemanalytikere, databaseadministratorer og elektronikingeniører.

Ud af det samlede antal ansatte på 521.963 i Silicon Valleys high tech-brancher i 2001 var 107.000 på det tidspunkt opført som ansatte i "computer systems design"-branchen. I 2008 var antallet af ansatte i denne branche faldet med 7.900 individer eller 7,4 procent, viser undersøgelsen.

Gennemsnitslønnen for it-ansatte i Silicon Valley er fra 2001 til 2008 steget med omkring 21 procent fra 105.500 dollars (cirka 542.000 kroner) til 127.300 dollars (cirka 654.000 kroner).

Det samlede antal af high tech-job i hele USA er steget med omkring fire procent fra 2001 til 2008, men dette tal tager ikke højde for den aftagende beskæftigelse i it-branchen i løbet af de første seks måneder af i år. It-beskæftigelsen i USA var på sit højeste i november sidste år med lige over fire millioner ansatte men var i juli i år faldet til 3,82 millioner.

En anden indikator for aftagende beskæftigelse er faldende efterspørgsel på H-1B-visa. I maj havde U.S. Citizenship and Immigration Service modtaget omtrent 44.900 visumansøgninger ud af loftet på 65.000 H-1B-visa. Efterspørgslen er siden faldet og i sidste måned var der kun uddelt 45.000 visa.

På trods af beskæftigelsestendensen understreger undersøgelsen, at Silicon Valley stadig udgør "forkanten af innovation." 11 ud af de 20 byer i USA med flest registrerede patenter i 2008 ligger ifølge U.S. Patent Office i Silicon Valley.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere