Artikel top billede

"Den politiske agenda kan jo være god nok, men man skal så bare være klar over, at det er den, man diskuterer. Det er en politik, og den kan man være enig eller uenig i," lyder det fra IDC's Per Andersen. (Foto: Steffen Roland Nielsen)

IDC: EU er politisk i blokering af Oracles Sun-opkøb

Det handler mere om politik end om konkurrence-hensyn, når EU vælger at gå ind i en dybere undersøgelse af Oracles ønske om at købe Sun og MySQL, mener IDC.

En ting er at hindre, at der opstår monopoler - noget andet er at fremme open source-produkter frem for andre.

Sådan lyder reaktionen fra Per Andersen, direktør for IDC i Norden, som er rystet over, at EU i går meddelte, at man vil have undersøgt konsekvenserne af Oracles køb af Sun nærmere, inden handlen kan godkendes.

Havde undersøgelsen taget udgangspunkt i en frygt for eventuelle monopoldannelser, havde det været helt naturligt, mener Per Andersen.

Sagen er bare den, at EU-undersøgelsen udspringer af en frygt for, at der ikke længere vil være et open source-database-produkt ved navn MySQL, hvis og når Oracle overtager Sun Microsystems.

Blander tingene sammen

"Det bekymrer mig, hvis man blander to agendaer sammen. Der er en agenda, der hedder, at vi skal passe på, at vi ikke får monopoler i et marked, når der sker opkøb af virksomheder - det er det, man traditionelt fokuserer på, når man snakker konkurrencehensyn," siger Per Andersen.

"Men den anden agenda er, om man skal fremme open source, og den synes jeg pludselig man får blandet ind i konkurrence-diskussionen. Om det er godt at have nogle open source-produkter i et marked, handler ikke om den konkrete situation - det er en overordnet, politisk betragtning, at man gerne vil fremme den type software."

Per Andersen peger på, at der er tre store database-leverandører på markedet - Oracle, IBM og Microsoft - og at der derfor er masser af konkurrence, selvom Oracle overtager Sun og MySQL.

EU vil have open source

EU's konkurrence-kommissær Neelie Kroes pegede i går på, at Kommissionen er nødt til at undersøge effekterne på konkurrencen i Europa meget nøje, når verdens ledende proprietære database-virksomhed foreslår at overtage verdens ledende open source database-virksomhed

"Databaser er et nøgleelement i virksomheds-it-systemer. I den nuværende økonomiske situation leder alle virksomheder efter økonomiske it-løsninger, og open source software viser sig i stigende grad som mulige alternativer til proprietære løsninger. Kommissionen skal sikre, at sådanne alternativer også vil eksistere fremover," siger Neelie Kroes.

Per Andersen anerkender, at der der kan være mange gode argumenter for open source.

"Den politiske agenda kan jo være god nok, men man skal så bare være klar over, at det er den, man diskuterer. Det er en politik, og den kan man være enig eller uenig i."

Det er nu over fire måneder siden, at Oracle meddelte, at selskabet ville købe Sun Microsystems for 7,4 milliarder dollars, svarende til 43 milliarder kroner, og for nogle uger siden kunne topchef Larry Ellison ånde lettet op, da amerikanske myndigheders velsignede Sun-opkøbet.

I meddelelsen fra EU fremgår det, at de næste 90 dage, frem til 19. januar 2010, skal bruges på at foretage en tilbundsgående undersøgelse af konseksvenserne af den eventuelle handel.

MySQL overlever - men i hvilken form?

Hos IDC frygter man dog ikke, at MySQL vil forvinde, hvis Oracle overtager Sun. Per Andersen forklarer, at IDC's internationale analyser viser, at det vil være tåbeligt af Oracle at aflive MySQL.

"Så det tror vi slet ikke på vil ske. Men det vil selvfølgelig indgå i en kommerciel sammenhæng fremadrettet."

Han forklarer, at det er væsentligt at huske, at der allerede i dag findes i to versioner af MySQL, en open source-version, som distribueres frit, og en licenseret version, der koster penge.

"Og det er jo klart, at Oracle vil forsøge at fremme den licenserede version af MySQL. Det er klart, at MySQL kommer ind i et lidt andet kommercielt miljø, end det har været tidligere," lyder det fra Per Andersen.

Ifølge IDC står Oracle, IBM og Microsoft til sammen for omkring 70 procent af omsætningen på database-markedet i Danmark. Blandt de øvrige virksomheder finder man blandt andre SAS Institute, CA, Sybase, Teradata, BMC, Software AG, Informatica, Progress, Quest og Siemens.

Per Andersen forklarer, at selvom MySQL rent omsætningsmæssigt kun står for omkring en procent af markedet, så er det alligevel en meget udbredt database-løsning.

"Når vi laver brugerundersøgelser, så dukker MySQL jo op, så det findes i rigtig mange virksomheder, men hvor meget det bliver brugt til produktion, og hvor udbredt det er i den enkelte virksomhed, kan vi ikke se."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer