Min datter er 16 år og klogere end de fleste. "Jeg har lukket min Facebook-profil," proklamerede hun for nogle måneder siden. "Jeg spildte alt for meget tid på det pjat."
Hendes beslutning medførte, at alle hendes "venner" fik besked på, at hun ikke længere ville være venner med dem. Rent konceptuelt kan man jo kun tage hatten af for den metode, som Facebook ganske givet har iscenesat med fuldt overlæg.
For en del af hendes "venner" tog naturligt nok den besked temmelig ilde op. Så der fulgte en del opfølgningsarbejde på sms og telefon, men trods gruppepresset holdt hun stand og stod ved sin beslutning. Hun er ikke længere på Facebook.
Jeg er ikke så trendy som min datter, så jeg har stadig en Facebook-profil og får til min fortsatte undren hver uge nye henvendelser fra mennesker, jeg ikke kender. De vil gerne være "venner" med mig.
Som regel kommer henvendelsen uden så meget som et forklarende ord. Jeg kan vælge mellem "Bekræft" og "Ignorer", men der er ikke en antydning af, hvorfor vi nu skal være "venner".
Det er ikke bare surrealistisk, det er også dumt. Helt ærligt, hvad har I tænkt jer, jeg skal stille op?
Det mærkelige er, at de fleste virksomheder opfører sig på samme måde. Man kan melde sig ind i den ene og den anden gruppe. Erklære sig fan af den ene og den anden side. Deltage i den tredje og den femte applikation.
Uden nogen åbenbar grund. "Vi har lavet noget på Facebook, så nu vil hele verden garntrisse være med," synes at være mantraet. Dansk Supermarked har en gruppe, og der sker ikke en pind. Dansk Kabel TV har en gruppe, og der sker nada.
Ingen kommer forbi, ingen melder sig ind, ingen skriver noget. For det er dødkedeligt. Dansk autohjælp, Dansk Revision, Dansk Shell.
(Og mit eget firma med, må jeg skynde mig at bekende. Vi skal jo lige se, hvad Facebook kan tilbyde. Og der sker heller ikke en pind.)
Det sjove er, at der jo er muligheder nok for at lave noget fornuftigt. Forbrugerne er på Facebook. De har nogle behov, som firmaerne kan opfylde. Og firmaerne er på Facebook. De har også nogle behov, og dem kan forbrugerne opfylde. Så der er potentiale. Både på Facebook og i andre sociale medier. Men det kræver, at man tænker sig om. At man analyserer, beslutter og udfører og følger op.
Men der sker ikke noget. De fleste firma-grupper på Facebook er dødkedelige. De er der for lige at lure - og der sker nul og en hamster.
Så der er kedeligt på Facebook. Fyldt med mennesker, der vil være venner uden grund. Fuldt af firmaer, der vil være venner uden grund. Helt ærligt, hvad har I tænkt jer?
Alle taler om det sociale web, men de fleste lader til at have opgivet at gøre noget ved det. Det er ellers på høje tid at tænke sig om og få skidtet til at spille, inden mange flere beslutter sig for at holde op med at spilde tiden og i stedet nedlægge deres profil.
For lige om lidt bliver det en trend. Så nedlægger de unge deres profiler.
Jeg ved det, for min datter er klogere end de fleste.
Claus Sølvsteen er partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.