Artikel top billede

I sin keynote på Red Hat Summit var Jim Whitehurst ude med riven: "Burde I ikke lytte til kunderne og være fleksible?" spurgte han.

Red Hat-chef: Fleksibilitet eller Larry Ellison?

Red Hats topchef, Jim Whitehurst, langer kraftigt ud efter Oracles Larry Ellison. "Køber I virkelig hans visioner?" spurgte han publikum på Summit-konferencen

Computerworld News Service: Under en tale om Red Hats tilgang til open source spurgte virksomhedens administrerende direktør, Jim Whitehurst, om publikum på den tekniske konference helst ville have fleksibilitet i deres it-arkitektur, eller om de ville foretrække det, som Oracles administrerende direktør tilsyneladende vil have?

I løbet af sin keynote-præsentation på Red Hat Summit 2009-konferencen i Chicago fortalte Jim Whitehurst om virksomhedens forskellige ideer. Som for eksempel hvordan Red Hat arbejder på at bygge fremtidens infrastruktur, der både er fleksibel og gør det muligt for kunderne at leve op til de krav, som deres kunder stiller.

Ifølge Jim Whitehurst repræsenterer Larry Ellison det stik modsatte.

"Køber I virkelig Larry Ellisons vision for, hvordan it-infrastruktur skal være og hvilke funktioner, I skal kunne tilbyde jeres kunder? Eller burde I ikke nærmere lytte til kunderne og være fleksible," spurgte Jim Whitehurst.

Red Hat og Oracle har været i hård konkurrence. Oracle er begyndt at tilbyde kundesupport til Red Hats Enterprise-Linux og tager dermed muligvis kritisk omsætning fra Red Hat.

Da vi kontaktede Oracle efter Jim Whitehursts præsentation, havde firmaet dog ingen kommentarer til situationen.

Jim Whitehurst beskrev desuden det, han kalder et 'inflection point in enterprise it', (et vendepunkt i enterprise-it), hvor nye, højtprofilerede virksomheder, som for eksempel Google, Twitter, Red Hat, Facebook og Wikipedia, alle er baseret på samarbejde.

"De virksomheder ville ikke eksistere, hvis ikke det var for open source, og muligheden for at innovere hurtigt," sagde han.

Han tilføjede, at Red Hat tror på en lag-inddelt arkitektur, hvor lagene skal gøres så simple og uniforme som muligt. Virksomheden er allerede i gang med at hjælpe hundredvis af kunder med at bygge cloud.

Med virksomhedens køb af den open source-baserede Java-leverandørJBoss i tankerne, fortalte Jim Whitehurst, at han tit bliver spurgt om, hvorfor Red Hat ikke også købte Java framework-leverandøren SpringSource.

"Vi vil ikke bestemme, inden for hvilken ramme, med hvilket sprog eller hvordan du skal bygge funktioner i det hele taget. Vi vil bygge til dem alle sammen," sagde han. Red Hat holder sin JBoss World-konference sideløbende med Red Hat Summit.

Red Hats Paul Cormier, som er 'executive vice president of products and technologies', understregede virksomhedens engagement i virtualisering. "Vi vil gøre virtualisering umiddelbart tilgængeligt i alle virksomhedernes datacentre," sagde han.

Red Hat annoncerede desuden, at virksomhedens Red Hat Network Satelite 5.3 til lokal systemstyring, nu er tilgængelig. Det giver mulighed for software-opdateringer, konfigurations-styring, provisionering og overvågning af både fysiske og virtuelle Red Hat Enterprise Linux-servere. 5.3 understøtter KVM og Xen-virtualisering og tilbyder øget fleksibilitet i systemstyring såvel som hurtigere provisionering.

Under en anden præsentation, der fandt sted onsdag morgen, hyldede IBM's Bob Sutor, som er 'vice president of open source and Linux', desuden Linux's lange levetid. "Det er efterhånden blevet sådan, at mange mennesker på forhånd bare regner med, at man nok kører Linux," sagde han.

Konferencen kunne desuden byde på et besøg af Derek Chan, head of digital operations ved Dreamworks Animation, som fortalte om, hvordan man har brugt både cloud- og grid computing i skabelsen af film som "Monsters vs. Aliens."

I den forbindelse byggede virksomheden et computer grid, der bestod af mere end 9000 enheder, fortalte han og tilføjede, at "Monsters vs. Aliens" tog mere end 40 millioner computer-timer at lave. Cloud Computing giver mulighed for hurtigere skalering og er mere effektivt, sagde han.

"For os er den vigtigste fordel ved grid og cloud-miljøer i virkeligheden distirbuerede beregninger (også kaldet distributed computing, red.)," fortalte Derek Chan.

Han understregede desuden betydningen af virtualisering: "Vi tror, virtualisering vil komme til at spille en væsentlig rolle i forhold til fremtidens sikkerhed," sagde han.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere