Artikel top billede Ikon

Google efter nedbrud: Undskyld undskyld undskyld

Internet-kæmpen, der opbevarer alle vores online-data, siger nu undskyld, fordi firmaet kvajede sig i går. Det er ikke første gang, Google gør det.

Google havde åbenbart talt forkert, da en rutine-opdatering af et par servere skabte kapacitetsproblemer for de routere, der skulle omdirigere trafikken til andre servere.

Det betød, at der ikke var adgang til Gmails web-interface i næsten to timer.

Nu har 'do no evil'-imperiet så undskyldt på den officielle Gmail-blog.

"Jeg vil gerne undskylde til jer alle sammen - dagens nedbrud var en alvorlig sag, og vi tager det meget alvorligt," skriver cheftekniker Ben Treynor fra Google.

Slut med den slags fejl

Han forsikrer desuden brugerne om, at det nu skal være slut med den slags fejl.

"Vi har henledt vores fulde opmærksomhed på at sørge for, at det aldrig sker igen. Og flere af de nødvendige foranstaltninger er allerede taget," skriver han.

Blandt andet har Google nu sørget for at udvide router-kapaciteten, så de kan håndtere den nødvendige mængde trafik.

Samtidig har de lært af nedbruddet, at der ikke er tilstrækkelig mulighed for at isolere fejl, hvilket betyder at hele netværket er sårbart, hvis der er problemer med et enkelt datacenter.

Ikke første gang

Det er ellers ikke første gang, at Gmail er ramt af nedbrud. To gange tidligere i år har den populære mailtjeneste måttet bide i græsset. Én gang i februar, hvor tjenesten var nede i hele fire timer, samt en mindre afbrydelse i maj.

Omkring samme tid sidste år kunne man læse en næsten identisk undskyldning på Gmail-bloggen, som den man kan læse i dag. Den gang dog knap så detaljeret som nu.

Vækker bekymring

Årsagen til, at Google i denne omgang har taget sig tid til at beskrive problemets kerne skyldes måske, at Google i stigende grad ønsker at sælge selskabets cloud-software, Google Apps, som et seriøst alternativ til traditionel kontorsoftware.

I hvert fald vækker det bekymring hos nogle, at der ikke gives nok brugbare informationer om de problemer, som opstår i forbindelse med de populære services, efterhånden som de benyttes af flere og flere private og offentlige virksomheder.

Twitter overbelastet

Gmails nedbrud har da også langtfra gået ubemærket hen for alverdens internetbrugere. Og der er noget, der tyder på, at mange af de brugere, der ikke længere havde adgang til Gmail, i stedet kastede sig over en anden populær internettjeneste.

Således har der været forlydender om, at Gmail i løbet af få minutter blev det mest populære emne at skrive om på det sociale site, hvor tusinder af nye tweets tikkede ind hvert minut, mens nedbruddet varede.

Selv nu, hvor Gmail tilsyneladende kører normalt igen, indløber der fortsat tweets i en lind strøm om, hvad der nærmest kunne lyde som ragnarok på nettet.


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere