Artikel top billede

Snart er din netbook old school - afløseren er på vej

ComputerViews: Afløseren for netbook'en er på vej. Den ligger i tråd med en udviklings-tendens, der gennemsyrer hele pc-industrien, og den adskiller sig markant fra netbooken på centrale områder.

ComputerViews: Ikke en mobil-telefon. Og ikke en netbook. Men en hybrid. En smartbook.

Adskillige af verdens store mobil-selskaber ser klare tegn på, at næste udviklings-trin i sammensmeltningen af mobil-telefoner og pc'er bliver et netbook-lignende apparat, som bare ikke er en netbook.

Under motorhjelmen bliver der nemlig skruet op for mobil-funktionaliteten og ned for de pc-karakteristika, der i en tid, hvor mobilitet i høj grad er i højsædet, ofte regnes for direkte irriterende.

Det drejer sig især om tid. Opstarts-tid. Opkoblings-tid. Databehandlings-tid. Bruger-tid.

Pc på det ydre, smartphone inden i

Smartbooken er nemlig et apparat, der på det ydre ligner en netbook - altså en minicomputer af den type, der i de seneste år i den grad har oplevet et veritabelt gennembrud.

Når det gælder funktionalitet skruer smartbooken imidlertid ned for nogle af de funktionaliteter, der helt åbentlyst gør netbooken til det, den er, nemlig en lille pc.

Smartbooken skal - som mobiltelefonen - altid være tændt, altid koblet på nettet, altid klar.

I smartbooken skæres således både Windows-styresystemet, Office-pakker og anden tungere pc-software væk, fordi den tager tid at starte op på den der arbejdende pc-måde.

Også Intel - der i dag leverer chip til mange netbooks - kan løbe ind i problemerne.

De nye smartbooks vil nemlig som udgangspunkt køre på ARM-chips, der i dag allerede anvendes i en række avancerede bærbare apparater som iPhone, N97, Blackberry, Kindle og en lang række GPS'er.

ARM-chip er ikke særligt hurtige. Men de er bittesmå - faktisk ned til en fjerdedel af den størrelse, som Intels Atom-chip, der anvendes i mange netbooks i dag.

Det betyder, at deres strømforbrug er markant mindre end Atom-chippen, hvilket igen betyder, at batteriet holder meget længere i et ARM-baseret apparat - måske op til flere dage, selv om apparatet er tændt og i gang og koblet på nettet hele tiden.

Snart lander de første i butikkerne

De første smartbooks ventes lanceret i slutningen af året, lyder det fra store producenter som Acer og Dell, ligesom en række af de helt store taiwanske producenter, der leverer apparater til Apple, HP og Lenovo, så småt er ved at sætte i gang.

De første smartbooks vil efter alt at dømme komme til at køre på enten Linux, Googles Android eller Googles kommende webbaserede styresystem, Chrome OS, der er netbaseret, og derfor ser ud til at passe godt sammen med smartbook-konceptet.

For producenterne kan smartbooken blive næste trin i den udviklings-trappe, som computer-teknologien har bevæget sig på i de seneste år.

Her handler alt om mobilitet og at kunne bevæge sig rundt og være på - hele tiden og altid. Og jo færre hindringer mellem beslutning og net-aktivitet, jo bedre.

I industrien taler man endda om den perfekte forening af apparat, højhastigheds-netværk og internet. Og det siger sig selv, for alle parter ser gode indtjenings-muligheder, hvis smartbooken slår igennem:

Pc-producenterne får et nyt marked at høste på, og tele-udbyderne vil kun klappe i hænderne, hvis der kommer computere, der skal være på nettet døgnet rundt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere