Artikel top billede

"Pas på. Vi risikerer, at det innovationspotentiale, der er i it, går tabt, hvis man fokuserer for ensidigt på besparelserne," siger formand for Dansk IT, Klaus Kvorning Hansen. Foto: Torben Klint (Foto: Torben Klint)

It-chefer vender vækst og innovation ryggen

Krisen får it-cheferne til at skære kraftigt i innovation og vækststrategier, viser årets udgave af IT i Praksis. Dansk IT advarer mod at dræbe udviklingen med omkostningsfokus.

Krisen står tydeligt at læse i Dansk IT og Rambøll Managements nye udgave af IT i Praksis. Rapporten, der de seneste 14 år har taget temperaturen på
it-udviklingen i Danmark, viser et dystert billede.

Rapporten, som er udarbejdet med støtte fra KMD og Microsoft - uden at de to virksomheder dog har haft indflydelse på indholdet - er netop blevet offentliggjort, og i år afspejler den tydeligt den økonomiske krise.

Underdirektør Henrik Rosenberg Seiding fra Rambøll Management forklarer, at svarene i undersøgelsen, som kommer fra både it-chefer og direktører, viser et markant skift i fokus.

"Vækststrategier og innovation lægges på hylden til fordel for omkostningsfokus. Eksempelvis har 70 procent iværksat initiativer overfor leverandører for at nedbringe udgifter," siger Henrik Roseberg Seiding.

Han fortæller, at man sammenlignet med 2008 i mange brancher konkurrerer på lave omkostninger i stedet for innovation og vækst.

I 2008 så 68 procent af de administrerende direktører innovation og udvikling som et centralt element i at realisere forretningsstrategien. I 2009 er det kun 39 procent.

Dansk IT advarer

Et af de områder, hvor it-cheferne for alvor har ladet sparekniven suse, er de penge, som ryger ud af huset. Topscoreren på listen over omkostningsreducerende aktiviteter er oprydning i leverandør-aftaler og licenser.

Ifølge formand for interesseorganisationen Dansk IT, Klaus Kvorning Hansen, it-direktør i Pensam, skal de private virksomheder passe på, at de ikke saver den gren over, de skal sidde på i fremtiden.

"Vores budskab er: Pas på. Vi risikerer, at det innovationspotentiale, der er i it, går tabt, hvis man fokuserer for ensidigt på besparelserne," siger han og tilføjer, at det faktisk ikke kun er innovation og udvikling inden for it, som er vigtigt at bevare.

"Man risikerer at slå innovationen ihjel. Det gælder også på andre områder i firmaerne, hvis man er for fokuseret på besparelser," konstaterer Klaus Kvorning Hansen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere