Artikel top billede

Optimisme i bunden af it-markedet

Flere it-virksomheder melder, at bunden af krisekurven er nået. Microsoft sporer ligefrem en smule optimisme hos kunderne. Men kun en smule.

Nedturen stopper nu. Sådan lyder meldingen fra en stribe af de store spillere på it-markedet i Danmark. Alligevel er der ikke forventning om en hurtig tilbagevenden til store væksttal.

De store virksomheder på den danske it-stjernehimmel blinker ikke helt klart gennem kriseskyerne for tiden.

Et par af de store it-spillere Microsoft og Dell begynder dog at spore en vis optimisme. Kunderne begynder at røre på sig - men forsigtigt.

Microsoft på vippen

Hos Microsoft forklarer Erik Kaae, der ind til 1. september er direktør for produkt og marketing hos Microsoft, at han deler den opfattelse, som blandt andet analysehuset IDC har været ude med: At bunden af krisen er nået.

"Man kan sige vi har oplevet en tilbagegang på nogle områder og en fremgang på andre," siger Erik Kaae, som forklarer, at fremgangen er sket på områder, hvor kunderne kan spare penge, for eksemepel gennem investeringer i videokonferencesystemer, mens Microsoft har mærket tilbagegangen på antallet af solgte styresystemer til nye computere.

"Vi ser lidt det samme, som andre også melder om: At bunden er nået. Der er kommet en lille smule mere optimisme. Vi kan mærke interessen er større for nogle af vores lidt større løsninger," siger Erik Kaae, som forventer, at serverforretningen, der har klaret sig fint også i de dårligste kvartaler, vil fortsætte de gode takter.

Pcer hårdt ramt

Servermarkedet er også noget af det, som direktør i Dell i Danmark Stig Jørgensen peger på som en positiv faktor, mens pc-salget har taget nogle meget hårde slag i det seneste års tid.

"Jeg vil sige, at det har været en hård tid. Pc-markedet har været rigtig presset. Der er ikke købt så mange erhvervs-pcer," siger Stig Jørgensen.

Han fortæller, at virksomhederne har udskudt indkøb af nye pcer, forlænget levetiden på gamle pcer og desuden betyder færre medarbejdere hos kunderne færre solgte pcer.

Dell-direktøren fremhæver, at det er gået bedre på server og storagemarkedet, hvor der er penge at spare på elregningen og måske kan spares enheder væk ved investeringer ved køb af nyt udstyr.

Og Stig Jørgensen fortæller, at der efter sommerferien er kommet lidt mere aktivitet.

"Efter vi er kommet tilbage er der mere travlt. Det virker som om, at man er interesseret i at kigge på løsninger, hvis der er en samlet business case på dem," siger Stig Jørgensen.

Han forventer faktisk også større aktivitet på det hårdt ramte pc-marked.

"Der er noget bevægelse i markedet, der er en stor bevægelse i firmapc'er til hjemmearbejdspladsen på grund af multimedieskatten. Der skal virksomhederne jo tage stilling inden nytår," siger Stig Jørgensen.

Han forklarer, at pc-markedet var det første, der blev ramt af krisen, og at det formentlig også vil være her branchen kan se mere aktivitet, når krisen begynder at aftage.

Væksten kommer sent

Det internationale analysehus Gartner følger udviklingen tæt og underdirektør med ansvar for globale it-forbrugsvurderinger, Richard Gordon ser også tegn på en positiv udvikling.

"Den økonomiske krise er ved at lette og it-markedet har stabiliseret sig. Forbrugerne vil købe ind, hvis der er gode priser, efterhånden som vi ser en forbedring af økonomien, men virksomhederne vil være mere varsomme," siger Richard Gordon og tilføjer, at det europæiske marked ser ud til at halte efter Kina, Indien og USA.

Richard Gordon mener ikke forandringerne når at slå igennem i de budgetter som mange - især store amerikanske - virksomheder er ved at tage hul på nu. Derfor forventer han ikke de store forandringer i it-investeringerne næste år.

"Budgetterne skal lægges for tidligt til at virksomhederne er selvsikre nok til at sætte vækstmål," siger Richard Gordon.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere