Artikel top billede

Nokia klar med sin første mini-bærbare

Verdens største mobilproducent, Nokia, er klar med sit første bud på en bærbar computer. Se den her.

Det er kun seks måneder siden, det blev bekræftet, at den finske mobil-gigant Nokia nu også ville til at lave bærbare computere, men allerede nu er det første produkt klar til at se dagens lys.

Nokia har netop frigjort billeder og informationer om Nokia Booklet 3G, som produktet hedder.

Blandt nøgle-specifiationerne finder man en batteriholdbarhed på op til 12 timer (hævdes det), et aluminiumsstel og en vægt på 1,25 kilo, 3G/HSPA og WiFi, et 10-tommer HD-ready glas-display og integreret A-GPS.

Maskinen indeholder en Atom-processor og kører Windows - nærmere detaljer på disse to områder er dog ikke offentliggjort, og det fremgår heller ikke, hvor mange RAM, der er, eller hvor stor en harddisk, Nokia Booklet 3G kommer med.

"Flere og flere vil have både alle computerens funktioner og alle de fordele som mobilitet giver," udtaler Klas Ström, der er produktchef i Nokia Skandinaven.

Som det fremgår af både specifikationerne og billederne, er der tale om en mini-bærbar, og dermed kommer Nokia til at konkurrere med lignende produkter fra blandt andre ASUS, Acer, MSI, LG, Lenovo og HP.

Da prisen ikke er offentliggjort, er det dog uvist, om Nokias nye bærbare skal lægge arm med de meget billige mini-bærbare eller de dyrere produkter som for eksempel Apples Macbook Air eller Sonys produkter i den boldgade.

Se Nokias præsentation af Nokia Booklet 3G:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren