Artikel top billede

Rapport: Snart omsætter Linux for milliarder

En ny IDC-rapport tegner et særdeles lovende billede af open source-systemet Linux' fremtid.

Linus Torvalds kan sammen med resten af Linux-bevægelse juble over konklusionerne i en ny rapport fra IDC.

I rapporten forudser analysehuset, at Linux-operativsystemerne går en særdeles lys fremtid i møde.

"Den økonomiske nedtur rammer stort set alle it-markedssegmenter og har sat Linux server-miljøer og klient-miljøer i fokus, udtaler IDC-analytiker Al Gillen.

Ifølge Linux Magazine forventer IDC, at Linux-systemerne vil opleve stabel vækst over de næste fem år.

Al Gillen oplyser, at mens omsætningen for Linux' vedkommende steg med 23,4 procent i 2008 til omkring tre milliarder kroner på verdensplan, så oplevede andre dele af it-industrien anderledes negative resultater.

Seks milliarder om få år

Det er Red Hat og Novell, der med deres Linux-distributioner står i spidsen for væksten, men også de "gratis" Linux-løsninger fortsætter med at øge Linux-anvendelsen.

Al Gillen siger dog samtidig med de positive forudsigelser, at det er svært at spå om fremtiden - og specielt i disse tider.

"Den langsigtede prognose for Linux er god, men vi ser 2009 som et vendepunkt for udbredelsen af Linux, fordi kunder rationaliserer med udgangspunkt i de økonomiske realiteter og andre faktorer, som for eksempel den bedste måde at anvende virtualiserings-software på. Når alt kommer til alt, vil morgendagens markeder opføre sig anderledes end fortidens."

IDC forudser dog, at Linux-systemerne vil opleve årlige vækstrater på 16,9 procent, og at den samlede omsætning dermed vil være oppe på over seks milliarder kroner i 2013.

I sidste uge konkluderede en rapport fra Linux Foundation, at Red Hat, IBM og Novell stadig er de største bidragsydere til udviklingen af Linux-kernen, der er vokset med 2,7 millioner linjer kode i løbet af de sidste 16 måneder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere