Artikel top billede

Der var for mange ledere i Telenor, vurderede administrerende direktør Henrik Clausen, da organisationen skulle laves om. Foto: Torben Klint. (Foto: Torben Klint)

Telenor-topchef: For mange ledere i organisationen

Telenor samlede i sommers endeligt Sonofon og Cybercity under samme navn, og i den ny organisation er der brug for knap så mange, vurderer topchef Henrik Clausen.

125 medarbejdere er i overskud hos Telenor Danmark. Det vurderer administrerende direktør Henrik Clausen, efter at han har skruet en ny Telenor-organisation sammen.

"Udgangspunktet er, at det ikke kun er en fyringsrunde, som vi gennemfører. Vi ændrer vores organisation, og så er det rigtigt, at vi i den forbindelse siger farvel til 125 medarbejdere," fortæller Henrik Clausen til Computerworld.

Den ny organisation er resultatet af, at selskabet endeligt slog Sonofon og Cybercity sammen under Telenor-varemærket i sommer. Her viste det sig ifølge Henrik Clausen, at specielt en del lederfunktioner overlappede hinanden.

Reducerer kompleksitet

"Nu er forventningen, at vi kan håndtere den forretning, vi har, med færre ledelsesniveauer. Det reducerer noget af den kompleksitet, der ligger i vores forretning," siger Henrik Clausen.

Forhandlingerne omkring fyringerne har stået på i et stykke tid, men det er først i dag, at virksomheden kommunikerer noget ud eksternt.

"Vi har været i forhandling med samarbejdsudvalg og andet, så det har været en del af en proces om, hvad der er det rigtige niveau. Men det er det niveau, som vi mener, der er fornuftigt," siger Henrik Clausen om antallet.

Der skal være råd til investeringer

Det er dog ikke kun den nye organisation, der nu er skyld i, at 125 folk skal finde et nyt job.

Presset på Telenors forretning i Danmark betyder, at Henrik Clausen har fundet det nødvendigt at nedbringe omkostningerne.

"Hvis vi kigger på udviklingen i vores forretning, så er vi flade i udviklingen på væksten, og lønsomheden er også flad, og vi har nogle ting, som vi skal investere i fremadrettet," forklarer Henrik Clausen.

Direktøren henviser til, at Telenor skal udbygge sit 3G-mobilnetværk, ligesom selskabet også skal byde på det kommende 4G-mobilnetværk. Dertil skal selskabet fortsat udvikle nye produkter og tjenester, tilføjer han.

"Derfor er det afgørende, at vores lønsomhed er på et niveau, så vi har råd til at foretage de investeringer," siger direktøren.

Pres på fastnetforretning

I årets andet kvartal faldt virksomhedens omsætning.

Den helt store synder i regnskabet er selskabets fastnetforretning, der omfatter traditionel telefoni, ip-telefoni og ADSL.

Mens omsætningen i mobiltelefoni gik svagt frem med fem millioner kroner, faldt fastnetforretningen med cirka 100 millioner kroner.

"Når vi ser generelt på markedet, er der hård priskonkurrence på mobil- og fastnetforretningen, men det er da rigtigt, at en stor del af det fald, vi så i omsætningen i andet kvartal, var knyttet til ADSL og PSTN (fastnettelefon, red.)," siger Henrik Clausen.

Bredbåndskunderne på det faste net holder dog ved, forudser han.

"Det, vi kan se nu, er, at vi har stabiliseret ADSL-forretningen, og det er klart, at PSTN-forretningen over tid vil blive mindre," siger han.

Det seneste kvartalsregnskab fra Telenor er tilgængeligt her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer