Artikel top billede

It-chefer og udviklere: Nu kommer pengene

Den dårlige økonomi stopper ikke software-udviklerne i at investere i kritiske udviklingsprojekter. Det viser ny international undersøgelse blandt 6.000 it-chefer og software-udviklere.

Computerworld News Service: En ny undersøgelse viser, at trods den globale, økonomiske usikkerhed oplever software-udviklere verden over en stigning i budgetterne.

Undersøgelsen er lavet mellem april og juni i år, og flere end 6.000 it-chefer og udviklings-medarbejdere er blevet interviewet af softwareudviklings og -outsourcingfirmaet SoftServe.

60 procent af de interviewede oplevede en stigning i budgetterne for software-udvikling i 2009. 26 procent indikerede, at budgetterne er steget mere end 10 procent over 2008-udgifterne.

"Selv midt i den økonomiske krises usikkerhed og forvirring vælger mange virksomheder at fokusere på at hærde forretningen til opsvinget ved at investere mere - og ikke mindre - i forretnings-kritiske softwareudviklings-initiativer," skriver Taras Kytsmey, der er direktør for SoftServe, i en udtalelse.

"Selv om undersøgelsen peger på, at projekt-styring og design af sådanne initiativer udgør en blivende udfordring, så er hovedpointen dog, at organisationerne har indset, at det er nødvendigt at investere i både de mennesker, processer, værktøjer og den kommunikation, der har med nye initiativer at gøre. Disse data anviser et startpunkt for virksomhederne, når de vil strømline deres udviklingsinitiativer i løbet af 2010 og sikre sig, at udviklingen også giver et større return on investment i forhold til software," tilføjer hun.

Undersøgelsens andre resultater:
• Næsten tre fjerdedele af respondenterne, 71 procent, fortalte, at produkt- og softwareudvikling har topprioritet i deres virksomhed. Derudover blev besparelser dog også prioriteret højt sammen med forbedring af slutbruger-oplevelsen.

• 62 procent af de interviewede fokuserede meget på virksomheds-applikationer, mens 51 procent fokuserede mere på web-udvikling.

• 87 procent af respondenterne mente, at de var fortrolige med virksomhedernes basale kode-evner, mens 36 procent sagde, at der var behov for bedre projektstyring. 34 procent mente, at virksomheden behøvede hjælp til at få defineret de krav, der skal opfyldes i forhold til udviklings-projekter.

• 38 procent af organisationerne fortalte, at der var blevet foretaget outsourcing af software-udvikling. To tredjedele af denne outsourcing var sket i Indien, men Ukraine, Kina og andre østeuropæiske lande ligger også højt på listen.

• 42 procent foretrækker den agile udviklings-metode frem for vandfalds-metoden, som kun blev foretrukket af 18 procent.

• 36 procent bruger CMMI (Capability Maturity Model Integration) som kvalitets- og modenheds-model.

• 42 procent brugte Microsoft Dynamics/SharePoint til software-tilpasning og -integration. Oracle og SAP følger efter med henholdsvis 38 procent og 29 procent.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere