Artikel top billede

Apple imponerer og smartphone-salget vokser

iPhonens succes vokser, mens andre telefoner stadig må kæmpe for markedsandele.

Computerworld News Service: iPhone er stadig stjernen, og salget af smartphones er steget med 27 procent i andet kvartal sammenlignet med samme periode sidste år, fortæller Gartner.

Samlet set er der nu blevet solgt omkring 41 millioner smartphones. Forklaringen på det øgede salg skal ifølge Carolina Milanesi, som er analytiker hos Gartner, findes dels i de flere valgmuligheder, folk har fået, og dels i de faldende priser.

I løbet af årets andet kvartal solgte Apple 5,4 millioner enheder. Men andre, tilsvarende enheder har det svært og kan ikke rigtig skabe samme interesse hos forbrugerne. Lanceringen af Nokia N97 blev ikke mødt med megen entusiasme, og Palm Pre har foreløbigt kun solgt 205.000 enheder, selv om den faktisk fik rigeligt med opmærksomhed fra medierne, fortæller Gartner.

Carolina Milanesi mener, at de store forskelle i salget understreger den attraktion iPhonen har for forbrugerne, der gerne vil betale relativt høje priser for telefonen og indgå dyre kontrakter. Alt i alt er det tydeligt, at de andre leverandører endnu ikke har præsenteret et alternativ, der kan konkurrere med Apples brand og prestige, iPhonens brugervenlighed og den store applikations-store, siger hun.

Nokia oppe på 45 procent

Nokia er stadig den største leverandør af Smartphones, efterfulgt af Research In Motion, Apple og HTC. Palm er med på en tiendeplads.

Nokias markedsandel er nu på 45 procent, hvilket er et fald sammenlignet med samme periode sidste år, men bedre end de 41,2 procent virksomheden opnåede i årets første kvartal. Nokia har fortsat problemer med luksus-enhederne, hvilket den lunkne modtagelse af N97 også viste. Men firmaet gør sit bedste for at indhente det tabte ved hjælp af de billigere produkter som for eksempel 5800 XpressMusic, der da også er blevet en stor succes.

RIM's markedsandel i andet kvartal var på 18,7 procent. Det er forbedring i forhold til samme periode sidste år men et lille fald i forhold til årets første tre måneder.

Både Apple og HTC øgede deres markedsandele - der nu er på henholdsvis 13,3 og seks procent - i løbet af andet kvartal. Både sammenlignet med sidste år og med årets første kvartal.

I forhold til platformene, så fortsætter Microsofts problemer. Gabet mellem iPhonens styresystem og Windows Mobile, der ligger på henholdsvis tredje- og fjerdepladsen, er blevet større sammenlignet med første kvartal, fortæller Carolina Milanesi.

Android dækker to procent

Windows Mobile 6.5 udkommer snart, men den opgradering vil heller ikke være nok til at redde skindet på Microsofts smartphone-næse, mener Carolina Milanesi. Styresystemet er ikke blevet forbedret tilstrækkeligt til at kunne fange forbrugernes interesse.

"Det er stadig et problem med brugervenligheden," tilføjer hun. "Det eneste håb er, at HTC og Samsung fortsætter med at videreudvikle på deres egne interfaces."

En platform, der får meget opmærksomhed for øjeblikket, er Googles Android. Der blev solgt et sted mellem 700.000 og 800.000 enheder i løbet af årets andet kvartal. Det giver en markedsandel på omkring to procent, hvilket ikke er så meget. Men det bliver bedre i fremtiden, forudser Carolina Milanesi, der mener, at den i løbet af få år sandsynligvis vil blive anden mest solgte platform.

Overordnet set er mobilsalget faldet med 6,1 procent og endte dermed på 286 millioner solgte enheder, hvilket faktisk er bedre end forventet.

"Markedet er så småt begyndt at stabilisere sig… og vi så også forretningerne forberede sig på det andet kvartal," fortæller Carolina Milanesi.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere