Artikel top billede

Onsdag kommer Konkurrencestyrelsen med en undersøgelse af konkurrencesituationen på dokumentområdet. Derefter skal politikerne vælge ODF, OOXML eller begge. Illustration: Lene Sekjær

Dokumentkampen går ind i afgørende fase

I morgen kommer Konkurrencestyrelsen med sin undersøgelse af ODF og OOXML. Undersøgelsen kan blive afgørende, når det offentlige skal vælge dokumentstandard til efteråret.

En langvarig krig på ord er ved at nærme sig en afslutning. I morgen kommer Konkurrencestyrelsen med sit bidrag, inden politikerne skal beslutte sig for, hvilke standarder, der skal gælde på dokumentområdet i det offentlige Danmark.

Den afgørende politiske beslutning skal træffes, senest når testperioden er udløbet i november, og en af de ivrigste debatører mener også, at det er på tide med en beslutning.

"Det er ved at være tid, og de er også ved at line op til det," lyder vurderingen fra Morten Kjærsgaard, formand for Open Source Leverandørerne, der har været meget aktiv i debatten om de åbne dokumentstandarder.

En debat, som har raset med vekslende intensitet i over tre år.

"Det er en beslutning, som ligger på det politiske niveau. De har fået en rapport fra ekspertgruppen og nu får de en fra konkurrencestyrelsen, og de har inputtet fra Norge også. Så må de træffe en beslutning de synes er bedst i forhold til at sikre konkurrence og interoperabilitet," siger Morten Kjærsgaard.

Flere nuancer

Jasper Hedegaard Bojsen, som er teknologidirektør hos Microsoft Danmark, forklarer, at undersøgelsen, der bliver offentliggjort i morgen, vil være med til at nuancere debatten endnu mere.

"Man kan sige, at det er næste skridt i processen. Jeg har stor respekt for og tillid til det arbejde, som gøres, og jeg tror, at det ligesom ekspertgruppens rapport, som kom i december, vil være med til at nuancere debatten," siger Jasper Hedegaard Bojsen.

"Lige nu har vi en situation, hvor det offentlige Danmark har et frit valg. De kan selv vælge, hvad de vil bruge, når bare de kan modtage begge standarder. Det fungerer tilsyneladende udmærket i praksis," siger Jasper Hedegaard Bojsen.

Skarp front

Morten Kjærsgaard, som er formand for Open Source Leverandørerne, OSL, afventer også rapporten fra konkurrencestyrelsen i spænding. Og selv om han er diplomatisk i sine udmeldinger, så er der ikke tvivl om, at fronterne i dokument-striden stadig er trukket skarpt op.

"Det ville være absurd, hvis det ender med, at OOXML er den eneste standard. Den er jo ikke implementeret i ISO-versionen nogen steder," siger Morten Kjærsgaard, som peger på det, som en af grundene til, at Norge har valgt at gå uden om OOXML.

Jasper Hedegaard Bojsen går i rette med Morten Kjærsgaard, for han mener ikke, at ODF-alliancen står bedre.

"Vi har en beta-version af Office 2010, og den understøtter ISO-versionen af OOXML. Hvis vi kigger på Open Office version 3 kører ODF i en verison, der hedder "1.2", og den er ikke engang godkendt af OASIS," lyder svaret prompte fra Jasper Hedegaard Bojsen, som tilføjer, at det også tager tid for Microsoft at implementere ISO-versionen af OOXML, men det er på vej.

"ISO-versionen af OOXML kommer med i Office 2010 engang i første halvdel af 2010," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere