Artikel top billede

Formand i HK-Sam-Data Pia Brade peger på, at spil-branchen er et kæmpe vækstområde. Hun mener derfor, at den danske spil-branche skal have mere offentlig støtte for at klare sig godt internationalt. (Foto: Sisse Jarner/HK Samdata)

S-spil-udspil møder opbakning i it-fagforeninger

To af landets største it-fagforeninger hilser Socialdemokraternes økonomiske forslag til spilbranchen velkommen. Fagforeningerne peger dog også på, at spilindustrien må gribe i egen barm.

Socialdemokraternes gamle kammerater fra HK og Dansk Metal bakker kraftigt op omkring partiets spilforslag, der går på, at der skal investeres flere offentlige midler som støtte til den hårdt tiltrængte spilbranche.

"Spilbranchen er et vækstområde med et enormt potentiale, som har brug for støtte her og nu. Jeg vil ikke sige, at udspillet er så ambitiøst, som det kunne være, men det er i hvert fald et skridt i den rigtige retning," forklarer formand Pia Brade fra HK Sam-Data.

"Vi har stadig den fornødne arbejdskraft til at kunne udvikle spilbranchen, som både er en del af erhvervslivet, men som også har betydelige kulturelle elementer i sig. Derfor er det oplagt at bruge Vækstfonden til at støtte, siger Pia Brade med henvisning til, at Socialdemokraterne årligt vil sende 16 millioner kroner til Vækstfonden.

Pengene i Vækstfonden skal styrke fondens investeringer i spilindustrien samt give opstartsselskaber mulighed for at låne penge på favorable vilkår.

Dansk Metal varm på spil

Dansk Metal, hvor mere end 21.000 it- og telefolk er organiseret, byder også forslaget vedrørende flere offentlige investeringer i spilbranchen mere end velkommen.

Souschef i Dansk Metals it-sekretariat, Michael Antonsen peger dog på, at offentlig støtte kun er en brik i et større spil for at få spilbranchen i spil igen.

"Adgangen til risikovillig kapital er praktisk talt forsvundet under krisen, og derfor bør der etableres væksthuse for spiludviklings-virksomheder, som kan få hjælp til forretningsplaner og rådgivning om støttemuligheder," mener Michael Antonsen.

Han understreger samtidig, at spilfirmaerne i høj grad også bør gribe i egen barm og se på, hvad der er gået galt for branchen i de forgangne år.

"Branchen er kreativ, men det virker som om, der mangler professionel forretningssans i mange af computerspil-virksomhederne," lyder skudsmålet fra Michael Antonsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere