Artikel top billede

DK-CERT: Sårbarhed i bibliotek rammer bredt

Skønt Microsoft har lukket sikkerhedshuller i Active Template Library, kan mange tredjepartsprodukter fortsat være sårbare, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i månedens klumme.

Når Microsoft bryder med traditionen og udsender sikkerhedsrettelser på en anden dag end den anden tirsdag i måneden, er der grund til at være opmærksom.

Det skete i denne uge, og anledningen er alvorlig.

Microsoft har opdaget tre kritiske sårbarheder i programmeringsbiblioteket Active Template Library (ATL), som indgår i udviklingsmiljøet Visual Studio.

ATL anvendes blandt andet til at udvikle COM-objekter, herunder ActiveX-kontroller. Og det var netop en sårbarhed i sådan en, der fik alarmklokkerne til at ringe.

Video-kontrol var sårbar

Tidligere på sommeren begyndte hackere at udnytte en sårbarhed i ActiveX-kontrollen Microsoft Video (msvidctl.dll).

Hvis en bruger med den sårbare kontrol besøgte et websted, kunne angriberen afvikle programkode på brugerens pc.

I første omgang forsøgte Microsoft at lukke hullet ved at sætte en kill bit på ActiveX-kontrollen.

Det betyder, at Internet Explorer ikke har lov til at aktivere den, selvom den er installeret på pc'en.

Men yderligere undersøgelser viste, at problemet lå dybere end som så.

ActiveX-kontrollen er en af dem, der er udviklet med det sårbare ATL-bibliotek. Og en af sårbarhederne heri gør det muligt at omgå kill bit-systemet.

Det er alvorligt.

For hvis man ikke kan stole på kill bit-systemet, kan angribere udnytte sårbarheder i gamle ActiveX-kontroller. Hvis kontrollens fil stadig ligger på pc'en, kan den aktiveres gennem Internet Explorer.

To ekstraordinære opdateringer

Derfor udsendte Microsoft i denne uge ikke en, men to sikkerhedsopdateringer: En til Visual Studio, der fjerner fejlene i ATL, og en til Internet Explorer, der fjerner muligheden for at udnytte ATL-sårbarhederne i dette program.

Det er godt. Men det er ikke nok.

Der findes stadig et ukendt antal programmer fra Microsoft og andre softwarehuse, som er udviklet med det sårbare bibliotek.

Vi ved, at Flash fra Adobe er en af dem. Adobe har varslet, at der kommer sikkerhedsrettelser i denne uge. Men om de omfatter denne fejl, ved vi ikke.

Cisco oplyser, at deres Unity-produkt version 4, 5 og 7 er ramt.

Sikkerhedsrettelsen til Internet Explorer medfører, at det ikke umiddelbart er muligt at udnytte sårbarhederne via browseren.

Men der er ingen tvivl om, at hackere nu er i gang med at analysere sårbarhederne for at finde metoder til at udnytte dem.

Bruger du ATL?

Hvis du arbejder i en organisation, der udvikler Windows-applikationer, vil jeg opfordre dig til at undersøge, om I anvender ATL.

Er det tilfældet, skal I tjekke, om I har udviklet noget med de sårbare udgaver af biblioteket.

Hvis det er tilfældet, skal I bygge komponenterne på ny og distribuere dem til kunderne.

Ifølge sikkerhedsforsker Thomas Dullien, der kalder sig Halvar Flake, når han skriver om sårbarheder, skyldes en af sårbarhederne en ganske simpel programmeringsfejl.

En programmør hos Microsoft har sat et & for meget i kildekoden.

Det gør, at i stedet for at give en funktion indholdet af en variabel bliver der sendt adressen, hvor variablen befinder sig.

Så lidt skal der nogle gange til. Man kan undre sig over, at fejlen er sluppet igennem Microsofts proces til udvikling af sikker software, som jeg skrev om i maj-klummen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere