Artikel top billede

Stifteren af GNU, Richard Stallman, er kritisk over for et forslag, som det svenske Piratpartiet er kommet med.

Open source-guru langer ud efter Piratpartiet

Richard Stallman, der er fortaler for fri software, mener, at et forslag fra det svenske Piratpartiet kan skade fri software.

Kampen mod ophavsrettigheder fyldte meget i den svenske valgkamp i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet. Mest af alt, fordi Piratpartiet opstillede kandidater og endte med at få et medlem valgt ind i Bruxelles.

Et af de politiske mål hos Piratpartiet er at nedbringe ophavsretten til fem år, hvorefter det skal være tilladt at kopiere produktet.

Derudover skulle ophavsretsstyring (DRM) forbydes, ligesom ikke-kommerciel deling af publicerede værker skal tillades.

Det er synspunkter, som open source-guruen Richard Stallman ved første øjekast er enig i. Men så alligevel ikke.

"Jeg støtter disse ændringer generelt, men den specifikke kombination valgt af det svenske Piratpartiet skyder ironisk nok sig selv i foden i den specielle sag vedrørende fri software. Jeg er sikker på, at de ikke ønskede at skade fri software, men det er, hvad der ville ske," skriver Richard Stallman på gnu.org.

Kildekoden vil stadig være hemmelig

Richard Stallman fremhæver, at forslaget om en fem-årig ophavsret er et af problemerne.

"Så hvad vil effekten være ved at fjerne dette programs ophavsret efter fem år? Dette vil ikke kræve, at udvikleren frigiver kildekoden, og de fleste vil formentlig aldrig gøre det. Brugere, stadig nægtet kildekoden, vil stadig ikke være i stand til at bruge programmet i frihed," argumenterer Richard Stallman videre i sit indlæg.

Efter fem år kan kildekoden fra åben software benyttes i proprietær software, mens koden til den proprietære software fortsat vil være lukket land efter udløb af ophavsretten. Det er et problem ved Piratpartiets forslag, mener Richard Stallman.

Han frygter desuden, at der i programmerne bliver indskrevet en kode, der forhindrer dem i at virke efter den fem-årige periode.

Ifølge Richard Stallman bør kildekoden til proprietær software derfor offentliggøres efter fem år, når ophavsretten ifølge Piratpartiets forslag udløber.

Du kan læse hele Richard Stallmans indlæg her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer