Artikel top billede

(Foto: Mads Elkær)

Stein Baggers svenske makker nægter sig skyldig

Stein Baggers svenske forretningspartner, Mikael Ljungman, nægter sig skyldig i medvirken til millionbedrageriet. Han er blevet varetægtsfængslet frem til 21. august.

Den utraditionelle forretningsmand Mikael Ljungman nægter sig skyldig i medvirken til millionbedrageriet i IT Factory, men er blevet varetægtsfængslet i knap fire uger.

Samtidig ønsker svenskeren ikke at komme med oplysninger i forbindelse med sigtelsen, skriver epn.dk.

I dag blev Mikael Ljungman fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Lyngby, efter han tidligere i flere omgange har modsat sig udlevering fra Sverige.

Der er lagt i ovnen til en anden type retsopgør med svenskeren end med Stein Bagger, der op til sin lynretssag på blot to dage samarbejdede med politiet.

Stein Bagger fik syv års fængsel for at have svindlet for en lille milliard kroner.

Mikael Ljungman er sigtet for at have svindlet for 266 millioner kroner.

Fra makker til medskyldig

Inden skandalen brød ud i december 2008 blev Mikael Ljungman af Stein Bagger fremhævet som en god forretningsforbindelse, der arbejdede tæt sammen med IT Factory.

Mikael Ljungman fortalte om samarbejdet ved Computerworlds kåring af IT Factory i september 2008, hvilket fik en læser til at reagere.

Det viste sig nemlig at svenskeren havde plettede papirer, hvilket fremgik af udenlandske medier.

Havde knojern i computertasken

Da Computerworld og Dorte Toft efterfølgende gik sammen om at afdække sagen - herunder at se nærmere på IT Factorys forhold til Mikael Ljungman og dennes bedrageridømte makker Carl Freer og selskabet Media Power - begyndte en stribe af juridiske trusler om mulige sagsanlæg at løbe ind på redaktionen.

Forinden forsøgte Mikael Ljungman at fremstille sig selv i et bedre lys, end meritterne reelt fortalte.

Han forsøgte sig med forklaringer til Computerworld og Dorte Toft om, at en professor tilknyttet Media Power havde fået en pris fra den daværende amerikanske præsident George Bush.

Oplysningen viste sig at være sand, men personen, der fik prisen og var tilknyttet Media Power, kendte angiveligt ikke til Mikael Ljungman eller Carl Freers fortid.

Da IT Factory-skandalen bryder ud for lys luge i december 2008, kommer det frem, at Stein Bagger under flugten til USA opsøgte Mikael Ljungmans adresse i New York.

Her lånte Stein Bagger svenskerens bil og kreditkort og kørte tværs over USA til Los Angeles.

Men Mikael Ljungman, der i øvrigt i Sverige er blevet snuppet af politiet med et knojern i sin computertaske og dømt for blandt andet skattefusk, erklærer sig altså uskyldig i forhold til bedrageriet i IT Factory.

Den kommende retssag vil afgøre om det er sandt. Foreløbig er han blevet varetægtsfængslet indtil den 21. august, skriver business.dk.




IT-JOB

Netcompany A/S

IT Consultant

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Sr. Test Analyst
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere