Artikel top billede

Thomas Nørgaard, der er såkaldt systemejer på www.kk.dk, har ansvaret for alt det tekniske i forbindelse med Københavns Kommunes hjemmeside.

Sommer på jobbet med Thomas Nørgaard, kk.dk

Mød manden, der er ansvarlig for teknikken bag København Kommunes hjemmeside. Han bruger sommer-perioden til at arbejde med de idéer, der ikke er tid til normalt.

Hvorfor har du taget et billede af dit skrivebord?

"Det viser tydeligt, at det er sommer, for der er stort set ingen papirer på bordet. Jeg går jo snart på ferie, så jeg er ved at have ryddet op i alle sagerne."

Er der dresscode på din arbejdsplads?

"Nej, der er ikke en dresscode som sådan. Folk klæder sig til lejligheden.

Skal man til møde med en forvaltningschef eller en borgmester, har man generelt lidt pænere tøj på. For tiden er der overvægt af uformel sommerbeklædning, især fordi vi ikke har aircondition."

Er der fordele ved at arbejde om sommeren?

"Ja, det er der helt sikkert. Der er ro til at få lavet alle de ting, man ikke når i hverdagen, og som blot ligger som ideer.

Med alle de store begivenheder, der ligger i sensommeren og efteråret, har der været en del ideer, der ikke har været tid til at få kigget på.

Vi er for tiden ved at lave en implementering af kommunens nye it-sikkerhedsregulativ, og det har vist sig at være en stor opgave, så det er rart at have tid til at konceptudvikle."

Hvorfor er du på arbejde i denne uge?

Kæresten og jeg holder altid ferie omkring begyndelsen af august, da det passer bedst med hendes arbejde som distributionsleder i Post Danmark.

Desuden kan vi godt lide, at der er lidt mindre befolket på feriestederne, når vi kommer, og så er der den fordel at vi ikke er i konkurrence med alle børnefamilierne, når ferien skal planlægges på arbejdspladserne."

Hvilken stemning er der i Københavns Kommune om sommeren?

"Som mange andre steder mærker vi også, at der er sommerferie. Arbejdet for tiden er dog præget af at dem, der ikke er på ferie, rydder op i deres sager, og derfor kommer der en del henvendelser vedrørende sager, der har ligget "nederst i bunken" og nu er folk ved at komme til bunds.

Jeg har for eksempel fået en henvendelse om en sag, jeg mente var afsluttet for lang tid siden.

Men ellers er der en god stemning, og dem af os, der er på arbejde, har lidt bedre tid til at få en lille sludder i løbet af dagen.

Normalt er vi spredt for alle vinde på forskellige projekter og rådgivningsmøder, eller også er vi optaget af driftsrelaterede opgaver.

Jeg sidder i et team, der spænder meget bredt, og det gør, at det kan være svært at få samlet os alle på en gang. Men det er en del af det, der gør jobbet spændende og afvekslende."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere