Artikel top billede

Måske er der lys forude for hårdt prøvede Yahoo, der længe har jagtet en aftale med Microsoft.

Microsoft og Yahoo kun pennestrøg fra en aftale

Microsoft er nu omsider tæt på at indgå en alliance med søgekæmpen Yahoo. Parterne er efter sigende kun uenige om de allersidste detaljer i aftalen.

Først ville Microsoft hjertens gerne købe Yahoo.

Det 224 milliarder store tilbud fandt søgekæmpen alligevel for snoldet, hvorfor Microsoft blev sendt hjem med uforrettet sag.

Derpå valgte Microsoft at trække følehornene til sig, hvorefter Yahoo faldt på knæ og tiggede Microsoft om at komme tilbage.

Denne gang var Microsoft imidlertid hård og afviste.

Yahoo havde haft sin chance, lød det kontante svar fra Microsofts topdog Steve Ballmer.

Et afslag, der i sidste ende kostede Yahoo-medstifter Jerry Yang jobbet som firmaets øverste chef.

Milliarderne er raslet ned

Nu lader det imidlertid til, at de stridende parter endelig har fundet fredspiben frem. Den har i hvert fald fået en anden lyd, om ikke andet.

Det forlyder nemlig, ifølge Wall Street Journal, at de to giganter kun er ganske få pennestrøg fra en endelig aftale, der skal sparke nyt liv i Microsofts bestræbelser på at matche Googles dominans på søgeområdet.

Ifølge investeringssiden 24/7 Wall Street betaler Microsoft Yahoo næsten 16 milliarder kroner for at købe annoncerings-delen af Yahoo, ligesom Yahoo vil få den del af overskuddet fra annonceforretningen.

Selvom Microsoft altså måske alligevel ender med at svare på Yahoos bønner, er der tale om et væsentligt hak i tuden for Yahoo, der led store tab på markedsværdien efter Microsoft-afslaget.

En ikke uvæsentlig del af æren for, at forhandlingerne nu atter er tilbage på sporet, tilskrives den nye Yahoo-topchef Carol Bartz, der tidligere har udtalt, at hun var klar til at sælge til Microsoft, hvis tilbuddet var det rigtige.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer