Artikel top billede

Ole Kock, administrerende direktør i Software AG Nordic, mener, at der er gode synergimuligheder i et opkøb af IDS Scheer.

Software AG giver købstilbud til BPM-leverandør IDS Scheer

To tyske softwareleverandører er ved at blive til en. Software AG, der blandt andet producerer database styringssystemer, har afgivet et købstilbud på IDS Scheer.

Mange virksomheder klager over mangel på likvide midler på grund af den økonomiske og finansielle krise. Men ikke tyske Software AG, der nu har afgivet et købstilbud på IDS Scheer.

I dag ejer Software AG allerede 48 procent af aktierne i IDS Scheer, og der er planer om at købe resten af aktierne for 15 euro stykket eller 111 kroner. Det betyder, at en eventuel overtagelse vil komme til at koste 487 millioner euro eller 3,6 milliarder kroner.

De 48 procent af aktierne har Software AG købt af de to stiftere af IDS Scheer, professor August-Wilhelm Scheer og professor Alexander Pocsay.

Software AG har pengekassen i orden

Software AG har tidligere i år vist et regnskab, der viser den bedste fremgang for dem nogensinde med en vækst i omsætningen på 16 procent.

Tidligere i år rundede Software AG også en årlig omsætning på over en milliard dollar eller godt fem en halv milliarder kroner.

Den administrerende direktør for Software AG Nordic, Ole Kock, er ganske sikker på, at handlen også vil falde i god jord hos resten af IDS Scheers aktionærer.

"Software AG har sikret en aftale med de to stiftere, og så har vi tilbudt alle de øvrige aktionærer en købspris på 15 euro per aktie. Så målet er, at her i løbet af september, at transaktionen er gennemført, hvis vi kan få alle aktierne," siger Ole Kock.

Synergifordele i overtagelse

En af grundene til at Software AG vil overtage IDS Scheer er på grund af de store synergifordele, der er i øjeblikket i de to virksomheders produkter.

"Når vi overtager IDS Scheers produktlinje, så har vi værktøjer, der kan understøtte en virksomhed lige fra analysen til eksekveringen," siger Ole Kock.

Ole Kock, har tidligere været ude og tale om opkøb på et marked, hvor priserne kan være særdeles attraktive.

"I krisetider skal man tage markedsandele via opkøb eller ved at vinde flere projekter end konkurrenterne, hvilket vi har gjort. Desuden sælger vi business intelligence-løsninger, som er vigtige arbejdsredskaber i en krisetid, samt softwaredrift, hvor vi er sikret indtægter i hele 2009," forklarede Ole Kock til Computerworld tilbage i januar 2009.

Flere omlægninger i Norden

I øjeblikket har IDS Scheer ingen lokalafdeling i Danmark, men derimod en afdeling i Sverige. Indtil videre så er salg og support af IDS Scheer-løsninger i Danmark blevet varetaget af Men den danske afdeling af Software AG skal højst sandsynligt i fremtiden overtage .

"Software AG Danmark er moderselskab for vores selskaber i Norge og Sverige. Det jeg kan forestille mig er, at man lægger det svenske IDS Scheer sammen med Software AG's afdeling i Sverige. I Danmark har IDS Scheer arbejdet via en partner. Så kan det godt være, at Software AG skal overtage support og salg af IDS Scheer i Danmark," siger Ole Kock.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren