Microsoft åbner butikker ved siden af Apple
Der skulle være basis for en rask lille nabokrig, når Microsoft efter planen åbner sine nye retail-butikker ved siden af Apples velkendte Apple Stores i USA.
Microsoft vil nemlig forsøge at placere sine nye butikker, så de ligger så tæt på Apples som muligt - og gerne lige ved siden af.
Det fortalte Microsofts driftsdirektør (COO), Kevin Turner, i går på den igangværende partner-konference i New Orleans. Det skriver Wired.com.
Butikkerne vil ifølge en Microsoft-talsmand åbne i løbet af efteråret.
AlfaPeople i inderkredsen
Danske Alfapeople blev fremhævet af flere omgange på Microsofts årlige partnerkonference i New Orleans i denne uge. AlfaPeople blev kåret som den bedste Microsoft Dynamics partner i Vesteuropa, og samtidig blev AlfaPeople del af Microsofts Dynamics President's Club: En ære der tilfalder de bedste fem procent af Microsofts partnere. Det danske CRM-selskab fik endda endnu en hædersbevisning, da resultaterne og salget i AlfaPeople har været så godt, at firmaet også blev en del af Microsoft Dynamics Inner Circle - en mindre kreds af virksomheder, der har udmærket sig i løbet af året.