Artikel top billede

Den danske madportal Just-Eat har fået 90 millioner kroner i investering.

Madportal trækker investering på 90 millioner kroner

Den danske netportal Just-Eat har formået at trække millioner af investeringskroner til en yderligere ekspansion på det europæiske marked. Vi er rigtig glade, siger direktør.

10,5 millioner pund eller knap 90 millioner kroner. Så mange penge har den danske netportal Just-Eat, der formidler madbestillinger over nettet, fået til en yderligere ekspansion på det europæiske marked.

Pengene kommer fra den europæiske investeringsfond, Index Ventures, der tidligere har investeret i Skype, MySQL og Last.fm.

Just-Eat startede i 2001 som et lille selskab, men har i dag udviklet sig international koncern, der har hovedbase i London og med lokale netportaler i Storbritannien, Irland, Holland, Belgien og Sverige.

"Vi er rigtig glade for denne investering, der gør det muligt for os at ekspandere endnu hurtigere på det europæiske marked. Det koster rigtig mange penge at få fat på det engelske marked samtidig med, at vi også skal rulle ud i Norge samt et helt tredje europæisk land," siger Morten Larsen, administrerende direktør i Just-Eat Danmark.

Mobilbestilling på vej

De mange penge, som Just-Eat får, skal ikke blot bruges på markedsføring og ekspansion. Flere tekniske løsninger er på vej, og her er en af de nye innovationer bestilling via mobiltelefonen.

"I øjeblikket arbejder vi på en mobilløsning til vores portal. Vi har 9 udviklere, der hele tiden arbejder på at skabe innovative løsninger for brugerne," siger Morten Larsen.

Just-Eat er en af de få danske netportaler, der har formået at skabe succes også i udlandet. I dag er det primært amerikanske portaler som Facebook og Myspace, der dominerer nettet. Men Just-Eat er altså en dansk virksomhed, der nu har formået at tiltrække international opmærksomhed.

Just-Eat havde i 2008 et driftsoverskud Danmark på godt 16 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer