Artikel top billede

Microsofts største udfordring

Computerviews: I denne uge løfter Microsoft sløret for Microsoft Partner Network. En ny generation partnerprogram, der er afgørende for softwarekæmpens kommercielle succes.

Computerview Vanen tro starter Microsoft det nye regnskabsår med en stor konference for de tusindvis af partnervirksomheder, der reelt er softwarekoncernens hjerner, hænder og fødder hos kunderne.

På dagsordenen i år står det nye partnerprogram og salget af nye produkter som Windows 7, Office 2010samt Windows Azure.

Men 2009-udgaven af World Partner Conference er skrumpet med en tredjedel i forhold til de sidste par år.

Krisen kradser

Direktøren med ansvaret for Microsofts partnerarbejde i Danmark, Bjarne Riis, er ikke i tvivl om, at krisen nu kaster så lange skygger ind i partneruniverset, at mange partnere i år har valgt turen til USA fra. Det forhindrer dog ikke Danmark i at være et af de største lande på konferencen i forhold til kongerigets størrelse med 74 deltagende partnere.

Når Microsoft 23. juli offentliggør tallene for det regnskabsår, der sluttede 30. juni, så forventer analytikere for alvor at kunne se krisen på det seneste års omsætning fra Microsoft. Alligevel er kursen på Microsofts aktier steget over 50 procent siden marts.

Det hænger i følge finanseksperters udtalelser til både Businessweek og Financial Times sammen med, at Microsoft for alvor har skåret i omkostningerne og fyret folk det seneste år. Men samtidig har Microsoft lagt op til, at det nye regnskabsår bliver et af de største lanceringsår i selskabets historie.

Klar til kamp

I oktober er Windows 7 klar til at tage over efter en meget kort levetid for Windows Vista. Men derudover vil Office 2010 og Windows Azure være Microsofts bud på, en strategi for at vinde det marked, der vokser frem efterhånden som internetbaseret databehandling tager over efter 30 års pc-baserede databehandling.

Der har der været meget fokus på Google som Microsofts udfordrer. Men reelt finder den konkurrence sted i en del af Microsofts forretning, der udgør godt tre milliarder dollars i omsætning. Tallet er et skøn for det netop aflsuttede regnskabsår fra Jefferies & Co, som Businessweek har offentliggjort.

Og ifølge Jefferies & Co's beregninger for Businessweek, så udgør underholdning og gadgets otte milliarder dollars, server software 14,2 milliarder, styresystemet Windows omsætter for 14,6 milliarder dollars mens broderparten af omsætningen ligger i Business-divisionens omsætning på 19,4 milliarder dollars, der også omfatter Office-produkterne.

Større problemer end Google

Derfor har Microsoft langt større problemer. For overgangen til internetbaseret databehandling har de seneste år skabt en ny udfordring for Microsoft.

Tal fra IDC viser, at 42 procent af verdens it-arbejdspladser kan relateres til produkter og løsninger fra Microsoft. I 2007 tjente Microsofts partnervirksomheder syv kroner for hver krone Microsoft tjente.

Så afhængigheden mellem softwarekoncernen og partneruniverset er gensidigt. Men hvordan holder en virksomhed, der er helt afhængig af partnere til at sælge og i nogen grad udvikle produkterne, fast i partnerne, når de samme produkter helst skal kunne lejes og afvikles fra store datacentre?

Den udfordring er livsvigtig for Microsoft at håndtere. Og de 7.000 deltagere på Microsofts World Partner Conference skulle gerne have fået nogle svar, inden de drager hjem fra New Orleans sidst på ugen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren