Artikel top billede

Ole Bech, it-chef i Roskilde Kommune, har undersøgt ESDH-erfaringerne i kommunerne. Han mener resultatet viser en katastrofal mangel på viden. (Foto: Torben Klint)

It-chef: Katastrofal mangel på ESDH-viden

Hver anden kommune har ikke fået mere for pengene ved at bruge ESDH - og kun en kommune har regnet på økonomien i sit ESDH-projekt og fået et positivt resultat.

Kun hver anden kommune har oplevet en produktivitetsfremgang gennem implementering af ESDH.

Det viser en undersøgelse af kommunernes erfaringer med ESDH, som it-chef i Roskilde Kommune har lavet som en del af sit Master in Public Administration-studie på Aalborg Universitet.

Ole Bech har bedt alle 98 kommuner om at svar på en række spørgsmål om deres forventninger og erfaringer med ESDH. 85 kommuner har svaret på spørgsmålene, så undersøgelsen giver et bredt indtryk af ESDH-situationen ude i kommunerne.

Det mest i øjnefaldende resultat i undersøgelsen er, at hver anden kommune altså ikke har fået nogen produktivitetsforbedringer. Men ifølge Ole Bech er et andet resultat endnu mere alarmerende.

"Katastrofen er, at der kun er en kommune, der har regnet på det. De andre steder er der ikke nogen ,som har sat målepunkter eller beregninger på deres ESDH. Mange tror at de har fået noget ud af det, men de kan ikke vise det med tal," siger Ole Bech.

Han peger på, at de elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystemer er dyre at købe og vedligeholde, så der skal for alvor spares penge, hvis systemet skal tjene sig hjem og give besparelser derudover.

"Et ESDH-system kan godt koste omkring 10 millioner kroner over fire år, plus udgifter til vedligeholdelse. Det er altså mange årsværk," konstaterer Ole Bech og tilføjer, at den digitale administration netop skulle frigøre midler andre steder.

"Netop ESDH er blevet kaldt en vigtig brik i at flytte penge fra kolde til varme hænder. Så det er en katastrofe, at man ikke får sat tid af til at måle på om det virker," siger han.

Kvalitet som mål

I undersøgelsen angiver flere kommuner da også, at den primære grund til at indføre et ESDH system var at øge kvaliteten i sagsbehandlingen. Det svarer næsten 70 procent af kommunerne, mens cirka 60 procent angiver, at det blev anset som best practice at have et ESDH system.

Cirka hver tredje kommune angiver administrative besparelser som grunden til, at de har implementeret ESDH.

Ole Bech mener dog, at det oprindeligt var målet med ESDH-systemerne, at der skulle spares penge, men kommunerne vil i dag hellere diskutere øget kvalitet end besparelser, fordi besparelserne ikke har vist sig.

It-chefen fra Roskilde mener, at der er to hovedårsager til, at der ikke er bedre resultater med ESDH i kommunerne.

"Jeg er inde på to varianter i undersøgelsen. Den ene er, at man i kommunerne har haft bind for øjenene, og man har ikke gjort sig de store anstrengelser for at analysere, hvorfor og hvordan man skulle have ESDH, og så har man ikke været bevidst om, at man skulle høste gevinsten fra start," siger Ole Bech, som mener, at ledelsen i mange kommuner har ladet det være op til organisationen at høste gevinsterne af et ESDH-system.

"Og du får jo ikke folk til at effektivisere deres eget job væk," lyder det fra Ole Bech.

Samtidig peger Ole Bech på, at der er behov for bedre indkøbsmuligheder, hvor leverandøren og den enkelte kommune i højere grad kan tale om teknologiske muligheder og perspektiver i stedet for udelukkende at fokusere på kontrakt-arbejde og specifikationer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis