Artikel top billede

Telenors direktør for regulatorisk og operations, Jesper Hansen, er ny formand for teleoperatørernes brancheforening. Han håber at sikre branchen indflydelse under forhandlingerne om teleforliget. Foto: Telenor (Foto: Foto: Søren SvendsenBilledet er reduceret i størrelse, en større fil kan bestilles. / Søren Svendsen)

Ny tele-formand: Vi har brug for et nyt tele-forlig

Telekommunikationsindustrien får ny formand fra Telenor. Han går efter at spille en aktiv rolle i et kommende teleforlig.

Telekommunikationsindustrien (TI) har fået ny formand i Jesper Hansen, direktør for regulatorisk og operations i Telenor.

TI er brancheforeningen for landets teleselskaber og operatører, der til sammen omsætter for 44 milliarder kroner om året.

Det betyder, at foreningen repræsenterer teleselskaber, der i princippet konkurrerer indbyrdes. Det er imidlertid ikke et problem, forklarer den nye formand.

"Man sidder i bund og grund sammen med mange af sine konkurrenter, men fordi branchen har en række fælles problemstillinger, har man lykkes med at sætte sig ved samme bord," siger Jesper Hansen.

Vil sætte sig på teleforlig

Den nye direktør fortæller, at han ikke er kommet ind på posten for at revolutionere foreningen som sådan.

Men visse ændringer, det kommer der til at ske.

"Vi vil gerne have lavet en revision af vores strategi efter sommerferien, hvor vi vil prøve at adressere de grundlæggende udfordringer, teleindustrien står over for," siger han.

Blandt dem nævner Jesper Hansen et kommende teleforlig, som han gerne ser, at TI sætter sig tungt på.

"Der er enighed i foreningen om, at vi har brug for et nyt teleforlig. Der er enighed på tværs - ikke nødvendigvis om det nærmere indhold, men om det overordnede," siger han.

Indflydelse til gengæld for investeringer

Han mener, at indflydelsen er berettiget, fordi telebranchen investerer massivt i den danske teleinfrastruktur.

"Vi er en meget investeringstung branche, der gen-investerer 23 procent af vores omsætning i teleindustrien, så det interesserer os selvfølgelig, at vi har de rigtige rammebetingelser," siger Jesper Hansen.

Rammebetingelser, forklarer han, som brancheforeningens medlemmer når frem til på trods af individuelle ønsker.

"Telekommunikationsindustrien er en organisation, der har meget af sin styrke og sit fundament i arbejdsgrupperne, hvor vi sidder på tværs i branchen og taler om fælles udfordringer og problemer," siger han.

Jesper Hansen overtager formandsposten fra Jens Ottosen-Støtt, regulatorisk chef i Telia.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere