Artikel top billede

Google vil trykke speederen i bund på internettet

Google sparker gang i en ny kampagne om hastighederne på internettet. Nye web-teknologier som HTML 5 skal hjælpe med en modernisering af nettet.

Computerworld News Service: Google har et nyt kampråb: "Lad os gøre internettet hurtigere".

I en kampagne, der blev skudt i gang tirsdag eftermiddag, understreger virksomheden, at det vil kræve en kollektiv indsats at forbedre nettets ydeevne på områder som for eksempel protokoller.

Googles plan kan blive hjulpet på vej af protokoller som HTML 5.

"Vi glæder os til at diskutere det, vi har lært om internettets ydeevne sammen med brugerne," skriver Urs Hoelzle, som er senior vice president of operations, og Bill Coughran, som er senior vice president of engineering, i et blogindlæg.

"Men hvis vi skal øge applikationernes hastighed og gøre det lige så hurtigt at surfe på nettet som at bladre i en avis, så bliver vi nødt til at arbejde sammen som et fællesskab, så vi kan tackle de store udfordringer, der sløver nettet og forhindrer det i at nå sit fulde potentiale."

Hastigheden er afgørende

Som en del af kampagnen har Google oprettet en hjemmeside, hvor web-udviklere kan finde tutorials, tip og værktøjer.

"Jeg tror på, at hastigheden virkelig gør en forskel," siger Googles vice president of engineering Vic Gundotra i den video, der blev offentliggjort i forbindelse med lanceringen af kampagnen.

"Og jeg tror også på, at brugerne kan fornemme selv meget små forandringer i forsinkelse og hastighed."

Internettet kan blive meget hurtigere, end det er i dag, tilføjede han. Der burde ikke være nogen forsinkelse, heller ikke selv om man gerne vil se videoer i high-definition, uploade billeder eller køre komplekse Java-applikationer, mener han.

Brug for bedre protokoller

Google mener selv, at virksomheden må arbejde sammen med andre om at udvikle internettet. Det betyder, at Google vil samarbejde med udviklere, ISP'er og standardiseringsorganer, ligesom det kan betyde, at der skal arbejdes på at udvikle forbedringer eller alternativer til TCP/IP og http.

Et område, der tiltrækker et særligt fokus, er opdateringen af protokollerne.

"Mange af de protokoller, der kører internettet, blev udviklet, dengang bredbånd og rige, interaktive applikationer stadig var våde bag ørene. Netværk er blevet langt hurtigere de sidste 20 år og ved at samarbejde om at opdatere protokoller som for eksempel HTML og TCP/IP, kan vi skabe en meget bedre net-oplevelse for alle," siger Google.

Google henviser selv til den kollektive udvikling af HTML 5 protokollen og fremhæver AppCache for udviklingen af tunge JavaScript-applikationer, der kører med det samme.

Google nupper de bedste udviklere

Browser-udviklere og net-fællesskaber skal holde øje med forbedringerne i JavaScripts ydeevne, siger Google.

Nye værktøjer som Yahoo YSlow og Google Page Speed er nødvendige for at udviklerne kan bygge hurtigere og mere interaktive applikationer, mener Google.

Virksomheden håber desuden, at industrien kan gøre noget ved problemet med den manglende udbredelse af bredbånd.

Det arbejde, Google lægger ind i den nye kampagne, er "helt sikkert det hele værd," siger Michael Cote, som er analytiker hos RedMonk.

"Det er godt i kampen mod virksomheder som Microsoft og Adobe, der jo gerne vil tiltrække de samme mennesker med deres RIA (rich internet applications) og HTML/AJAX-platforme.

Google har så mange penge til reklamer, at de har råd til at køre kampagner, der ikke giver et umiddelbart økonomisk udbytte. Og det vil i sidste ende lokke de dygtigste udviklere ind i Google-folden, tilføjer han.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere