Artikel top billede

CMS-leverandør ansætter i håb om bedre tider

Mens mange selskaber i it-branchen trapper ned og afskediger medarbejdere, så ansætter CMS-leverandøren Dynamicweb sælgere for at være klar, når vinden vender.

Gennem det sidste halve år har Dynamicweb Software forberedt sig på at være klar, når vinden vender, og der skal kapres markedsandele.

"Vi har en sund forretning, der giver os handlefrihed i situationer som denne. Derfor ansætter vi nu 3-4 medarbejdere på salgssiden, så vi kan kapre markedsandele og være klar, når markedet for alvor vender," udtaler administrerende direktør Christian Beer fra Dynamicweb.

Sidst Computerworld skrev om selskabet var i sidste måned, da Dynamicweb solgte sin konsulentafdeling fra og vendte tilbage til rødderne som ren softwareproducent.

Udvikling er en stilling i Rusland

Efterfølgende blev den danske organisation tilpasset, da en række udviklingsstillinger blev flyttet ud til det russiske datterselskab. Men nu blæser Dynamicweb til angreb og opruster på salgssiden.

I takt med, at krisen kradser kraftigere, skærpes kampen om reklamebudgetterne. Mens de traditionelle medier taber terræn, så stiger annonceringen på internettet. Reklameforbrugsundersøgelsen for 2008 viser en tilbagegang for print og tv, men en stigning på 17 procent for markedsføring på internet.

"Printmedierne og tv har tabt henholdsvis 15 og 3,4 procent, mens internet med en vækst på 17 procent er ene om at vise fremgang," udtaler Bjørn Karsholt fra Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, DRRB.

Går det som præsten og DRRB prædiker, så lurer travlhed forude, og ender regnskabsåret for Dynamicweb, som direktøren forventer, så er der et overskud på tre til fem millioner kroner før skat at krydre ansættelsessamtalerne med.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer