Artikel top billede

Foto: Torben Klint

MySpace skærer ned internationalt

Kun en uge efter offentliggørelsen af fyringer i USA fortæller News Corp., at MySpace også skal skære markant ned på den internationale medarbejderstab.

Computerworld News Service: MySpace planlægger at skære antallet af internationale medarbejdere ned fra 450 til 150 og lukke mindst fire kontorer rundt omkring i verden.

Netværkspioneren forklarer i en udtalelse, at medarbejderstaben var blevet "for stor og for besværlig i forhold til de nuværende markedsforhold".

MySpace vil i stedet fokusere på afdelingerne i London, Berlin og Sydney, og nedskæringerne vil ikke få betydning for hverken det lokalt ejede selskab i Kina eller dets joint venture i Japan.

Afdelinger i farezonen er i stedet kontorerne i Argentina, Brasilien, Canada, Frankrig, Indien, Italien, Mexico, Rusland, Sverige og Spanien.

New Corp. fortæller, at eftersom omkring halvdelen af MySpaces brugere bor andre steder end i USA, så er det ikke planen, at virksomhedens forretninger i udlandet skal afvikles. I stedet skal den internationale restrukturering "ændre og forfine" den internationale forretningsdel.

I sidste uge offentliggjorde MySpace sine planer om at fyre omkring 30 procent af staben i USA, således at der kun vil være omkring 1.000 medarbejdere tilbage. Her var forklaringen, at staben var blevet for stor, hvilket forhindrede organisationen i at arbejde effektivt.

MySpace, som engang var synonym med socialt netværk på nettet, har mistet sin førende markedsposition til Facebook både i USA og på verdensplan.

News Corp., som i 2005 betalte godt tre milliarder kroner for MySpaces moderselskab, har lavet en del ændringer i sin internet-forretningsdel, Fox Interactive Media.

I april fik MySpace ny administrerende direktør, da Chris DeWolfe forlod firmaet og blev erstattet af Owen Van Natta, som var tidligere økonomidirektør og vice president for Facebook.

Tidligere i april blev Jonathan Miller, den tidligere administrerende direktør for AOL, ansat som administrerende direktør for digitale medier og udvikling hos News Corp.

MySpace har omkring 130 millioner brugere fra hele verden, mens Facebook har mere end 200 millioner. Eksperter mener, at Facebooks øgede popularitet skyldes flere ting, som for eksempel at siden appellerer til bred vifte af brugere, der synes, at Facebook-miljøet virker mere organiseret og kontrolleret end MySpace.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere