Artikel top billede

Den nye Aquasar-supercomputer bliver nedkølet af varmt vand i de små rør. Senere genbruges den afledte varme. Foto: IBM

IBM køler ny supercomputer med varmt vand

Klimakampen har nået IBM's forskningslaboratorium i Schweiz, der har udviklet en ny kølingsteknik til supercomputere. I stedet for koldt vand anvender den nye teknologi varmt vand.


Jagten på en klima-venlig profil er for alvor gået ind for alverdens hardwareproducenter, der i samlet flok kæmper om førstepladsen i
det store klimaræs.

Og nu melder et af verdens største it-firmaer sig også på banen. Ganske vist på en lidt utraditionel facon.

Når IBM's schweiziske forskningsafdeling ved Zürich-søen til næste år tager supercomputeren Aquasar i brug, vil maskinen, der kan levere op til 10 teraflops, nemlig som den første nogensinde blive nedkølet af 60 grader varmt vand.

Varmt vand skal holde processor kold

IBM's forskere har i samarbejde med det lokale universitet, ETH Zürich, fundet ud af, at det er tilstrækkeligt til at holde chippens arbejdstemperatur under de maksimalt tilladte 85 grader.

Den nye kølingsteknologi gør det muligt at genbruge det chip-opvarmede vand i andre sammenhænge, forklarer en af forskerne bag, Dr. Bruno Michel fra IBM.

"Varme er en fornødenhed, som vi er dybt afhængige af og betaler i dyre domme for hver dag. Hvis vi fanger og transporterer overskudsvarmen fra de aktive komponenter i computersystemet effektivt nok, kan vi genbruge den som en ressource," siger Dr. Bruno Michel om ideen bag.

Varmeveksler udnytter vandet

Konkret fungerer det varme kølesystem ved, at omtrent 10 liter vand fylder kølerørene med en gennemstrømnings-hastighed på 30 liter i minuttet.

Afkølingen sker i et aflukket kredsløb, hvor kølevandet konstant opvarmes yderligere af chippene, inden varmeenergien tappes for dernæst igen at blive nedkølet i en varmeveksler, så det kan tage endnu en runde i nedkølings-kredsløbet.

IBM er imidlertid ikke ene om at være klima-ivrige. På den front er der generelt lagt op til en varm sommer i it-branchens tungere luftlag.

Tidligere har nemlig også storage-producenterne meddelt, at datacentre er områder, der faktisk ikke behøver at være isnende kolde for at fungere optimalt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere