Artikel top billede

Det billigste ved at købe en ny pc er jo selve prisen på computeren. De store omkostninger ligger i vedligeholdelsen, som vi kan holde på et minimum med virtuelle desktoppe, fortæller Ivan Rafn, it-chef hos Cembrit Holding. Foto: Søren Holm/Chili

Desktop-virtualisering giver bonus i cement-selskab

Tema: Fiber- og cementvirksomheden Cembrit Holding dypper tæerne i desktop-virtualisering, der indtil videre fungerer upåklageligt for it-afdelingen. Teknologien har dog også sine begrænsninger.

I Aalborg har fiber- og cementvirksomheden Cembrit Holding tre it-folk siddende til at servicere over 1.000 medarbejdere fordelt på 15 europæiske lande.

På grund af de sparsomme mandskabsressourcer i it-afdelingen er virksomheden blandt andet gået i gang med at supplere sit fuldt virtualiserede servermiljø med virtuelle desktoppe for at fordele ressourcerne bedst muligt.

"Men det er jo ikke kun for it-afdelingens skyld, at vi kører med en ny smart teknologi. Vi skal jo lave noget, der er nemmere, hurtigere og bedre for medarbejderne," understreger it-chef Ivan Rafn fra Cembrit Holding, som på femte måned er i gang med test af 25 virtuelle desktoppe fra Citrix.

Han fremhæver især områder som sikkerhed og drift med centralisering af virksomhedens data som et stort plus ved de nye desktoppe, der kører over internettet.

"Vi kan også se resultatet på bundlinjen, fordi systemet tjener sig selv ind i løbet af kort tid. Det billigste ved at købe en ny pc er jo selve prisen på computeren. De store omkostninger ligger i vedligeholdelsen, som vi kan holde på et minimum med virtuelle desktoppe," forklarer han.

Mangfoldighed løst med virtuelle desktoppe

Før tiden i den F.L. Smidth-ejede virksomhed Cembrit Holding rodede Ivan Rafn rodet med tynde klienter i flere år hos lyssætningsvirksomheden Martin Professional.

Selskabet installerede for otte år siden 250 tynde klienter, der stadig kører for fuld kraft.

Men hos Cembrit er de individuelle krav fra medarbejdernes side noget anderledes, da slutbrugerne i de 15 europæiske lande sidder med mange forskelligartede arbejdsområder samt lokale ERP- og skattesystemer.

Derfor påpeger Ivan Rafn, at der er store administrative fordele i selskabets dekstop-virtualisering.

"Med desktop-virtualisering kan brugerne selv installere deres lokale programmer på desktop-serveren via deres tynde klienter. På den måde er miljøet ret frit. De har for eksempel selv ansvar for installation af specialiserede programmer som Adobe Photoshop og Illustrator," forklarer han.

Endnu ingen jubelscener

Set med it-afdelingens øjne handler desktop-forsøget i høj grad om at finde ud af, hvor smidigt infrastrukturen kører, hvor brugervenlig administrationen er, og hvor megen fart der er på internetforbindelserne i de forskellige lande.

Derefter skal Ivan Rafn indsamle brugerfeedback fra slutbrugerne for at vurdere, hvor succesfuldt forsøget har været.

"Indtil videre har vi ikke hørt noget brok fra de ansatte, men der skal nok komme en del spørgsmål om personalisering af eksempelvis genveje på skrivebordet og den slags," smiler Ivan Rafn.

I Cembrits Holdings it-afdeling er der indtil videre meget få negative ord at sige om desktop-virtualisering.
Indtil videre er det faktisk kun meget ressourcekrævende programmer, der holder Ivan Rafns arme nede under ørehøjde.

"En virtuel desktop fungerer ikke for dem, der arbejder med meget tunge beregninger eller avanceret 3D-grafik. Opdateringshastigheden er ganske enkelt for langsom på grund af virtualiseringen, så her slipper man ikke uden om, at brugerne skal have deres egen normale computer," forklarer han.

Vokser til det tredobbelte inden årets udgang

Virksomhedens virtuelle desktoppe skal efter overstået test bruges til drift - formentlig allerede i næste måned.

Ivan Rafn forventer, at det bliver en succes og er klar til at opsætte yderligere yderligere 50 virtuelle skriveborde og tynde klienter i virksomheden inden årets udgang.

Den løsning, som Cembrit Holding har valgt på nuværende
tidspunkt, er 25 navngivne virtuelle desktoppe, som 25 navngivne personer kan logge på.

"I vores testperiode er det simpelthen for besværligt med hensyn til fejlfindingen at køre med en pulje med 25 licenser, som alle kan logge på. Men når vi kan se systemet køre, og medarbejderne har vænnet sig til det, vil vi måske hoppe over på puljen, så op mod 75 slutbrugere kan hoppe med på vognen," siger it-chefen fra Cembrit Holding.

Ivan Rafn understreger, at nysgerrige it-chefer bør starte med at smage sig frem med et fåtal virtuelle desktoppe, som kan stige i antal, når man bliver rigtig sulten på teknologien.

"De fleste vil nok blive overraskede over, hvor nemt det er at få til at fungere. Så er spørgsmålet bare, om teknologien passer til virksomhedens behov," pointerer han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

06. november 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

12. november 2024 | Læs mere


Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

13. november 2024 | Læs mere