Artikel top billede

Mail-kaos i forbindelse med telefusion

Sonofon og Cybercity slog sig endeligt sammen i mandags under navnet Telenor, og i forbindelse med navneskiftet er en del af kunderne tvunget til at skifte mail-adresse.

Først forsvandt navnet Tele2, og i mandags var det slut med navnene Sonofon og Cybercity. De er alle blevet til Telenor.

Samtidig med navneskiftet er en del af kunderne også tvunget til at skifte deres gamle e-mail ud. Det drejer sig blandt andet om kunder hos det tidligere Tele2, som Telenor opkøbte for to år siden.

En af de brugere, der nu skal udskifte sin mail-adresse, er Steen Olsen, der nu er Telenor-kunde, mens han tidligere var kunde hos Tele2.

"Det betyder for mig, at jeg skal trawle rundt og sikre, at alle, jeg er i mail-kontakt med, får en orientering om, at jeg har fået ny mail-adresse. Og det er i realiteten noget, der strækker sig langt tilbage i tid," fortæller Steen Olsen.

Han fremhæver, at han skal grave en større skare af folk frem, ligesom han ved et skifte af mail går glip af de nyhedsbreve, som han har tilmeldt sig.

"Der ligger timers arbejde i det her," siger han videre.

Telenor: Problematisk, men nødvendigt
Pressechef Peter Glüsing hos Telenor er bekendt med problematikken, som nu rammer en del af kunderne i selskabet.

"Vi ved godt, at det har skabt gene for mange mennesker, og at et e-mail alias for mange danskere næsten er ensbetydende med et CPR-nummer eller et telefonnummer," siger Peter Glüsing.

Der er dog en ny lov på vej ved årsskiftet, hvor domænenavne i højere grad skal være relevante i forhold til den forretning, som virksomheden driver.

Derfor solgte Telenor blandt andet vvs.dk fra, fordi et teleselskab ikke har en forretning, der driver vvs-virksomhed. Og havde selskabet beholdt domænet, men tabt en efterfølgende retssag, havde konsekvenserne været værre, tilføjer pressechefen.

"I sådan et tilfælde ville vi inden for 24 timer skulle afgive sådan et navn, og så ville kunderne slet ikke få et varsel," forklarer Peter Glüsing.

Cybercity havde en lang række domænenavne, som ikke havde noget med selve selskabets navn at gøre. De blev solgt fra.

Tele2-navnet går tilbage til Sverige

I tilfældet Steen Olsen er det ren jura, der gør, at hans @tele2adsl.dk-adresse nu bliver ændret, lyder det fra Telenor.

"Tele2 er sådan set ikke en del af vores forretning mere, for det er jo blevet integreret ind i vores øvrige brands, plus at Tele2-brandet nu overgår til moderselskabet i Sverige. Det er jo snart to og et halvt år siden, at vi købte brandet, og retten til at benytte brandet har vi snart ikke mere," fortæller Peter Glüsing.

Pressechefen siger i forbindelse med timingen, at det virker logisk netop nu, hvor selskabet skiftede navn frem for eksempelvis sidst på året. Kunderne har fået tre måneders varsel, lyder det.

22. juni er det slut med de berørte adresser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere