Artikel top billede

Microsoft forlænger XP's levetid... måske

Microsoft forlænger nedgraderingsperioden fra Windows 7 til Windows XP. Medmindre der dukker en servicepakke til Windows 7 op indenfor seks måneder.

Tidligere i denne uge fortalte Microsoft, at der ville blive givet mulighed for at nedgradere fra Windows 7 til Windows XP i en periode på blot seks måneder, efter Windows 7 frigives 22. oktober 2009.

Det betyder i praksis, at nedgraderingsperioden udløber i slutningen af april 2010.

Den beslutning blev blandt andet stærkt kritiseret af Michael Silver fra analysehuset Gartner.

Han argumenterede blandt andet for, at Microsofts beslutning ville gøre det til et licens-helvede for rigtig mange virksomheder.

"Mange virksomheder vil ikke være klar til at opgradere til Windows 7 i hverken 2010 eller 2011. Hvis beslutningen står ved magt, vil de computere, der indkøbes efter april 2010 kræve ekstra licenser til Windows XP, hvis man ikke vil køre Windows 7 i firmanetværket," udtalte Michael Silver blandt andet til Computerworlds internationale nyhedstjeneste.

Måske 18 måneder

Den svada tog Microsoft til efterretning, og nu meddeler software-giganten, at der er kommet nye boller på suppen.

"Kunder, der køber Windows 7 Professional og Ultimate, vil få mulighed for at nedgradere til Windows XP Professional i 18 måneder efter Windows 7 slippes fri eller indtil den første servicepakke til Windows 7 lanceres - hvad der måtte komme først," skriver Microsoft i en e-mail til Computerworlds nyhedstjeneste.

Den besked har gjort Gartner-manden næsten tilfreds.

Michael Silver ville dog gerne have slettet reglen om den første servicepakke fra hensigtserklæringen.

"Den nye politik betyder, at hvis en servicepakke sendes på gaden inden for seks måneder efter Windows 7's lancering, er vi lige vidt," siger han til Microsofts retningsskifte.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere