Artikel top billede

"2008-resultatet vidner om en massiv arbejdsindsats fra alle medarbejdere i vores afdelinger i København og i Århus," siger Carsten Brogaard Jensen, administrerende direktør, Valtech.

Valtech-direktørs millionbonus forsvandt

På grund af en ringere indtjening måtte Valtechs direktør sidste år se sin løn falde med mere end en million kroner. "Når indtjeningen falder, bliver lønnen mindre," bekræfter direktøren.

Når konsulenthuset Valtech har et ekstraordinært godt år, kaster det en bonus af sig til direktøren.

Går det bare almindelig godt, må direktionen nøjes med sin ordinære løn. I Valtechs tilfælde sidder der kun én i direktionen nemlig den administrerende direktør Carsten Brogaard Jensen, og hans løn faldt fra 2,7 millioner kroner i 2007 til 1,6 millioner i 2008.

"At direktionens aflønning falder, er vel meget naturligt, når indtjeningen bliver mindre. Når virksomheden skaber et ekstraordinært godt resultat så udløser det en bonus, mens aflønningsresulatet i mindre gode år er et andet," fortæller Carsten Brogaard Jensen.

Stadig næstbedst

På trods af tilbagegangen er sidste års resultat stadig det næstbedste i selskabets historie, og målet om en tocifret overskudsgrad i 2008 blev med 14 procent også indfriet.

Valtech fik også lidt hjælp på bundlinjen af et gammelt skatteaktiv fra begyndelsen af årtusindet, der betød, at virksomheden ikke betalte en øre i skat i 2008.

Årsagen til, at Valtech tjente færre penge sidste år end året før, er ifølge direktøren dels, at markedet dør hen på efteråret 2008, dels at arbejdsmarkedet helt generelt har været overophedet siden indgangen til 2007.

"Og det vil så sige, at vores omkostninger til løn og i særdeleshed til freelancere steg markant i den periode," lyder det.

Digitalisering trodser krisen

Selvom resultatet på bundlinjen faldt, så er Valtech stadig en særdeles profitabel virksomhed, og ledelsen er også "stolt af de opnåede resultater".

"Ikke mindst når vi kan se, hvor store vanskeligheder mange af vores kolleger i branchen har været i. Og digitalisering er på trods af krisen en kæmpe løftestang til effektivisering både i forhold til, hvordan du anvender dine marketingkroner og i forhold til at få mere ud af din organisation," siger Carsten Brogaard Jensen.

Selskabet oplever blandt andet en stigende efterspørgsel efter webanalyse, tracking og weboptimering og blev i 2008 udvalgt af Google til at blive certificeret som GAAC (Google Analytics Authorized Consultants).

I år giver Valtech forretningen yderligere gas på både ovennævnte og nye teknologier som mobile platforme. På plussiden tæller også, at Valtech er kommet ind i varmen hos SKI (Statens og Kommunernes Indkøbsservice) som leverandør indenfor websites og elektronisk publicering.

Mere kan jeg ikke sige

På konkurrentsiden tøver direktøren ikke med at udnævne Creuna til den væsentligste med følgende forklaring:

"Alle de andre konkurrenter som for eksempel Dansk Internetselskab eller Proactive fokuserer enten på det kommunikationsmæssige i løsningerne eller den tekniske ekspertise eller en kombination af de to, mens kun Creuna og Valtech leverer en samlet digital løsning."

Om forventningerne til indeværende år siger Valtech-direktøren:

"Vi var på budget i første kvartal, men nu har markedsforholdene ændret sig, og det er ikke til det bedre. Mere kan jeg ikke sige på grund af de børs-etiske regler."




IT-JOB

Comby Denmark A/S

Projekt specialist

SEGES Innovation

Azure Cloud Specialist

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Sr. Functional Architect - SAP
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren