Artikel top billede

Vil open source tage livet af Microsoft?

Bill Gates er nok ikke nogen stor fan af Keith Curtis, programmør for Microsoft gennem 11 år, som har skrevet en bog om, at Redmond vil fejle. Keith Curtis er ikke bange for at åbne munden som Linux-guru.

Interview: Det mantra, som Keith Curtis bliver ved med at gentage i sin bog After the Software Wars, lyder: Proprietær software holder os tilbage som samfund.

I bogen argumenterer Keith Curtis for, at mens proprietær software gjorde Microsoft til en af historiens mest succesfulde virksomheder, så har den model nu overlevet sig selv.

Den lader ikke softwareprogrammørerne samarbejde og bidrage, og det går ud over innovationen.

Keith Curtis arbejdede som programmør på Windows og Office, ligesom han bidrog til den generelle forskning i Microsoft. Han fortæller, at han ikke brugte Linux, før han sagde sit job op i slutningen af 2004.

I de efterfølgende år blev han dog Linux-fanatiker, og i dag er han overbevist om, at den frie og åbne software er den proprietære teknisk overlegen.

Så længe Microsoft og den proprietære software er dominerende på markedet, mener han, at vi lever i 'datalogiens mørke middelalder'.

Interview med Keith Curtis

I dette interview med CIO.coms Shane O'Niell diskuterer Keith Curtis den åbne softwares fremgang, Linux' rolle i det, han kalder Microsofts uundgåelige fald og … robot-drevne biler.

Hvilken rolle vil åbent software spille i forhold til Microsofts skæbne?

"Åbent software vil lede til Microsofts fald på to måder.

For det første frembringer fællesskabet omkring den åbne software overlegne produkter gennem den åbne model for udviklingssamarbejde.

Folk tænker først og fremmest på Wikipedia som en encyklopædi, og ikke som software, men i virkeligheden er det et fremragende eksempel på den kommende revolution.

Desuden findes der mange eksempler på åben software, der er teknisk bedre end deres proprietære modstykker. Web-udviklere anser helt generelt Firefox for at være Internet Explorer overlegen.

Linux-kernen kører alt fra mobiltelefoner til supercomputere. Selv Apple har droppet den proprietære kerne til fordel for en åben.

For det andet er den åbne software i gang med at udhule Microsofts indtægter. Selv hvis Microsoft begyndte at bruge Linux - et tankeeksperiment, som jeg gennemgår i efterordet i min bog - så ville den nuværende forretningsmodel være truet.

Der findes mange måder, hvorpå hardware- og service-virksomheder kan tjene penge ved hjælp af åben software, men det er ikke den måde, Microsoft arbejder på."

Microsoft er stadig den største

Åbne produkter, som for eksempel Linux og Google Docs, optager i dag kun en lille fraktion af markedet set i forhold til Microsoft.

Hvad skal der til, før den åbne software virkelig vinder indpas hos forbrugerne og virksomhederne på den måde, som du mener det vil ske? Og hvor lang tid vil det komme til at tage?

"Linux og andet åben software gør det allerede rigtig godt på andre markeder end desktoppens. Google har for eksempel hundredtusindvis af maskiner, der kører med Linux.

Det åbne software er allerede godt i gang med at erobre både de store og de små markeder, og udfordringen er nu at erobre desktoppen i midten.

Desktoppen bliver en hård nød at knække, men Linux er godt på vej, og det går hurtigt. Nu er de også begyndt at beskæftige sig med internettet, og det underminerer Microsofts position idet, at den mest populære applikationen er web-browseren og ved, at Firefox efterhånden nemt kan imødekomme de behov.

Kontor-applikationer udgør det næstmest populære område for åben software, og selv om OpenOffice stadig mangler lidt i at være helt gennemført, så er det allerede godt nok til måske 99 procent af brugerne.

Jeg arbejdede med text engines i fem år hos Microsoft, og jeg skrev min bog ved hjælp af OpenOffice.

Jeg ved ikke, hvornår Linux vil komme til at udgøre 10 procent eller 25 procent af desktop-markedet. Der var dem, der mente, at Linux allerede ville have overtaget markedet for 10 år siden, og selv om det selvfølgelig var lige tidligt nok, så mener jeg, at vi nu er tæt på målet.

En del af min bog består af et budskab til computerindustrien, hvor jeg diskuterer de udfordringer, der stadig består.

Google Docs og spørgsmålet om, hvorvidt alle applikationer efterhånden vil blive web-baserede, er stadig til debat. Men Linux kan få succes, selv om det ikke sker.

Jeg tror, at mens nettet er fantastisk til de mere simple applikationer, så er det også begrænset. Jeg mener, at Google Docs er et eksempel på, at det er gået for vidt."

Du nævner selv fejlene i Windows Vista som et eksempel på den proprietære softwares begrænsninger. Hvordan kan Microsoft forbedre Windows?

"Hvis Microsoft allerede for 20 år siden havde opbygget Windows på en åben måde, så havde Linux ikke eksisteret i dag, og millioner af udviklere ville arbejde på at forbedre Windows i stedet for på at konkurrere med det. Men jeg tror, det er for sent nu.

Folk i dag ville for eksempel være ligeglade med, om Microsoft frigav kildekoden til Internet Explorer, for de har allerede adgang til Firefox og WebKit (basis for Apples Safari).

Microsoft-skibet lækker, og det eneste, de kan gøre, er, at pumpe vandet hurtigere væk. Det ser ud, som om Windows 7 lukker mange af hullerne fra Vista, men der er stadig mange helt grundlæggende ting galt.

Den største forskel mellem Windows og Linux er, at den åbne software indeholder tusindvis af applikationer, der kan installeres med et enkelt klik, og som kan håndteres som et enkelt sæt.

Et Linux-operativsystem inkluderer alle de basale elementer, som for eksempel regneark, web-browser og instant messaging. Men det indeholder også værktøjer, hvormed man kan behandle billeder og musik, server-software og udviklingsværktøjer.

Linux ændrer den måde, folk tænker på deres computere på, og det kan Microsoft ikke forholde sig til.

Derudover skader proprietær software Microsoft. Google skriver først og fremmest proprietær software, men i al stilhed bruger virksomheden også en masse åben software, og det er nøglen til dets succes."

Microsofts fremtid ifølge Keith Curtis

Hvad kan Microsoft gøre for at imødekomme truslen fra den åbne software, og hvor langt tror du, firmaet er villig til at gå?

"Ud over at inkorporere Linux, så er der ikke meget, Microsoft kan gøre.

Og selv om Microsoft rent faktisk begyndte at bruge Linux, så ville det ikke bare gå ud over deres indtægter, det ville også blive et problem for dem, at de ville skulle til at forklare over for deres kunder, hvorfor de skal blive ved med at betale for Office, når nu virksomheden selv åbenbart mener, at det gratis OpenOffice er godt nok.

Microsoft har opbygget hjemmesider, hvor udviklere kan bruge åben kode og samarbejde, og det sidste nye hedder CodePlex.

Selv om det tyder på, at Microsoft forstår fordelene ved den åbne software, så består siden mest af bittesmå tilføjelses-programmer til proprietære Microsoft-produkter.

Microsoft har desuden frigivet software, som er blevet skrevet under forskellige, åbne licenser. Selv om det udgør god PR for Microsoft, så er den software ved at blive absorberet af fællesskabet. Dette vil ikke hjælpe Microsoft med at bekæmpe truslen, det vil tværtimod øge den.

Så jeg ved ikke rigtig, hvad Microsoft skal gøre. Selv om virksomheden siger, at den ikke kan lide piraterne, så tillader den sig stadig at konkurrere på prisen med det åbne software. Som Bill Gates også selv skrev:

"Det er nemmere for vores software at konkurrere med Linux, der hvor piraterne er, end der hvor de ikke findes."

Ud over styresystemer og applikationsudvikling, hvor holder den proprietære software så ellers udviklingen tilbage?

"En af de mest interessante fordele, den åbne software vil give, er en hurtigere udvikling af kunstig intelligens. Hvis bare alle de forskere over hele verden, der beskæftiger sig med kunstig intelligens, havde arbejdet sammen, kunne vi allerede for flere år siden have haft tænkende maskiner og biler, der kan køre selv.

På samme måde vil det komme til at forbedre vores forståelse af biologi.

Jeg var til en konference, der handlede om menneskets gener, og her så jeg, hvordan der var fyldt med proprietær software.

Jeg tror, de fleste virksomheder, der arbejder inden for det felt, har overtaget Microsoft-modellen, og tror, at det er sådan, mennesker skal bygge software.

I min bog taler jeg om, hvordan den åbne software vil komme til at spille en nøglerolle i den renæssance, der kommer til at ske i det 21. århundrede."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere