Virtualiseringsteknologien er efterhånden blevet mainstream i serverrummet.
Og nu peger flere eksperter på, at tiden er inde for it-cheferne til at overveje den næste virtualiseringsbølge: Den virtuelle desktop.
Arkitekturen i den virtuelle desktop har lånt heftigt fra den traditionelle server/tynd klient-løsning, som for alvor slog igennem med den grafiske brugergrænseflade på UNIX- og X-terminalerne fra de tidlige 1990'ere.
Slutbrugerne får i lighed med nogle af de klassiske terminaler også oplevelsen af at sidde med deres egen personaliserede desktop, som de kan få adgang til fra arbejdscomputeren, hjemme-pc'en, smartphonen eller den traditionelle tynde klient bestående af skærm, tastatur og mus.
Men de virtuelle desktoppe adskiller sig ifølge professor Brian Vinter fra Datalogisk Institut ved Københavns Universitet væsentligt på ét punkt fra de klassiske tynde klienter.
"I den dominerende form for desktopvirtualisering har hver desktop-bruger sin egen virtuelle maskine i serverrummet, der er fuldstændig isoleret fra de andre brugere i modsætning til de traditionelle tynde klienter, der deles om samme server-konfiguration," forklarer Brian Vinter.
Isoleringen fra de andre virtuelle desktoppe betyder med andre ord, at den enkelte virtuelle desktop-bruger ikke behøver leve med en fælles opsætning. I stedet har den virtuelle maskine eget setup, netværk og storage.
Samtidig har it-administratorerne fuld kontrol over centralt lagrede filer med medarbejdernes fortrolige forretningsoplysninger samt ikke mindst driften af hver enkelt brugers virtuelle desktop.
På den anden side af væggen til serverrummet har brugerne oplevelsen af, at de selv har kontrol med deres (virtuelle) pc, hvor de kan installere applikationer og hardware som printere på eget initiativ - og it-administratorernes nåde.
Pc'en er kommet for at blive
Netop det bedste fra to verdener - central styring af it-infrastrukturen og brugernes pc-oplevelse - ser professor Brian Vinter som grundlaget for, at virtuelle desktoppe i de kommende år vil skyde frem.
"Den personlige computer - pc'en - har vi vænnet os til igennem 10 år, og den er kommet for at blive. At få medarbejdere tilbage på traditionelle tynde klienter er derfor helt umuligt. Det svarer jo til at proppe folk ind i delebiler, når de hele livet har vænnet sig til at have deres egne biler," siger Brian Vinter.
Han fremhæver flere årsager til, at den virtuelle infrastruktur også kan bidrage til virksomhedernes ønsker om en grøn profil og den sorte bundlinje.
Først og fremmest kan it-chefen spare at købe nye pc'er med få års mellemrum, fordi hardwareressourcerne i pc'erne kun behøver have et basalt niveau. Dernæst sparer den enkelte virksomhed it-mandskab, fordi it-systemerne bliver driftet centralt.
Han peger også på, at strømforbruget kan blive sat væsentligt ned, da selskabernes strømgrådige pc'er kan erstattes med energibesparende tynde klienter.
"Hele den økonomiske pointe med virtuelle desktoppe er jo at konsolidere serverrummet og spare på at ansætte dygtige folk, hvilket jo er interessante initiativer set i lyset af den nuværende økonomiske situation," forklarer Brian Vinter.
Han peger på, at det især er større virksomheder, som vil kunne opnå mandskabsbesparelserne.
De mellemstore venter på bedre tider
At virksomhedens størrelse og antallet af slutbrugere spiller en central rolle for omkostningerne af de virtuelle desktoppe, giver desktop-analytiker Natalie Lambert fra it-analysehuset Forrester Research den danske datalogiprofessor fuldstændig ret i.
Det skyldes dels, at startomkostningerne ved køb af infrastrukturen og managementprogrammerne ved en enkelt licens til virtuelle desktoppe er meget højere end ved køb af en medarbejderpc, og dels at det er begrænset, hvor mange folk en i forvejen lille it-afdeling kan undvære.
"Virksomheder med færre end 1.000 medarbejdere vil nok have problemer med at installere deres egen virtuelle desktop-infrastruktur, fordi det kan være meget dyrt, komplekst og kræver stor ekspertise," forklarer Natalie Lambert til Computerworld.
"Derfor er der nok mange, der venter med at installere virtuelle desktoppe, før de har forstået, hvordan teknologien præcis passer til virksomhedens behov i en tid med finansiel krise," siger hun.
Den virtuelle desktop i skyen
Natalie Lambert peger i lighed med andre analytikere på, at paradigmet om virtuel desktop er udsprunget af de tynde klienter med den lille tilføjelse, at slutbrugerne selv ønsker at være herre over deres egen fysiske pc.
Samtidig skal det være muligt at kunne få adgang sin arbejds-desktop helt uden at tænke over, at skrivebordet bliver streamet over internettet fra en server, der kan stå flere tusinde kilometer væk.
I lighed med andre leverandører af virtuelle desktop-løsninger slås de dominerende leverandører som VMware og Citrix stadig med problemer med streamingen af eksempelvis flashfiler og kompliceret 3D-grafik.
For at løse de problemer, arbejder VMware sideløbende med sin nuværende brug af Microsofts RDP-protokol med Teradicis PcoIP-protokol (pc over IP). Citrix bruger sin proprietære ICA-protokol og arbejder samtidig med at integrere HDX-teknologi for at løse samme problemer.
Begge leverandører har også indgået aftaler med chipproducenten Intel om hypervisorer på klientsiden. Det sker blandt andet for at imødekomme sikkerhedsproblemer og en fremtidig satsning på cloudbaserede virtuelle desktoppe.
Formålet med at rykke den virtuelle desktop-infrastruktur ud i skyen - også kendt under betegnelsen desktop as as service (DaaS) - er at øge skalerbarheden og minimere administrationsomkostningerne for den enkelte virksomhed.
Natalie Lambert peger dog på, at virksomhederne ikke har samme styr på data i en ekstern sky som i eget datacenter.
"DaaS er en stor mental udfordring, der skal kaperes, før markedet for cloudbaseret virtuelle desktoppe vil vokse for alvor," forklarer hun.
Sådan virker desktop-virtualisering
Foran skærmen vil slutbrugeren ikke mærke nogen forskel.
Desktoppen ligner sig selv med alle programmer, personlige indstillinger og administrationsrettigheder.
Derudover er det muligt at tage desktoppen med hjem til hjemme-pc'en via internettet eller logge på arbejdsdesktoppen med en smartphone.
Data bliver ikke lagret på pc'en, men gemmes derimod centralt i virksomhedens serverrum. Hvis brugeren arbejder offline, vil data blive synkroniseret, når vedkommende går på nettet igen.
I serverrummet vil it-afdelingen kunne styre hver brugers virtuelle desktop med applikationer, filer og data via de virtuelle maskiner, som ligger på en fysisk server.
Samtidig har it-administratoren også mulighed for at tilføje eller fjerne brugerrettigheder for hele eller vise dele af medarbejdernes desktop.
Fordele:
Brugerne oplever løsningen som fleksibel, fordi de får adgang til deres arbejdsdesktop med alle former for netværksforbundne terminaler.
It-afdelingen har centraliseret kontrollen med virksomhedens data, og det øger sikkerheden.
Virksomheden kan opnå store besparelser på strøm, køling og hardware, hvis man udskifter pc'er med tynde klienter.
Ulemper:
Infrastrukturen til de virtuelle desktoppe er dyr at implementere og kræver en vis grad af specialviden. Derfor er den ikke velegnet til alle små og mellemstore virksomheder.
En virtuel desktop er endnu ikke verdensmester i at visse alle former for multimedie-filer.
Ekstraudgifter til licenser kan være en uvelkommen udfordring i et virtualiseret miljø - det gælder også for de virtuelle desktoppe.
