Artikel top billede

ITEK runder 10 år med ny digital mission

Efter 10 år som branchefællesskab er ITEK blevet en stærk it-politisk spiller. Tiden er dog ikke til skåltaler: ITEK har allerede en ny mission.

I dag markerer brancheorganisationen ITEK under Dansk Industri, at den har eksisteret i 10 år.

Det sker til ITEK's årsmøde i Industriens Hus i København.

Den lange forkortelse, ITEK, står for it-, tele, elektronik og kommunikationsindustrien, og i sin tid blev den skabt som en del af et strategiskifte i Dansk Industri, som ville være mere medlems- og netværksorienteret. Et strategiskifte som man kunne se som en krigserklæring til den anden it-organisation, IT-Branchen.

Da ITEK blev til, blev det endda understreget, at fællesskabet i Dansk Industri ikke var skabt for at konkurrere med IT-Branchen, som også organiserer it-virksomheder.

ITEK blev dannet med Jørgen Lindegaard, som på daværende tidspunkt var topchef i GN Store Nord, for bordenden i bestyrelsen.

Lindegaard var blandt andet i 1999 med til at formulere den såkaldte Dybkjær-rapport "Det digitale Danmark".

Gennem de 10 år har ITEK forsøgt at sætte fokus på, at Danmark skal skabe yderligere vækst gennem et sats på en førende it-, tele- og kommunikationssektor. Med en stribe af rapporter, med sigende titler som "Danmark som verdens bedste it-nation", "Det intelligente Danmark" og senest med en ny digital mission har ITEK forsøgt at presse skiftende regeringer til at fokusere på Danmarks muligheder for vækst.

I de seneste år har ITEK også luftet hård kritik af sikkerheden omkring person- og virksomhedsdata i Danmark.

Ikke tid til skåltaler

Siden har ITEK forsøgt at gøre sin indflydelse gældende på it-politikken og i dag, hvor ITEK holder sit årsmøde bliver da heller ikke brugt til at feste: I stedet diskuteres ITEKs nye digitale mission og organisationens oplæg til regeringen "Digital Mission: Anbefalinger til et teknologisk effektivt Danmark."

Den nye mission rummer målsætninger og anbefalinger på syv hoved områder:

-Øget satsning på grøn it
- Styrket it-infrastruktur på forsknings- og uddannelsesområdet
- En bedre og mere effektiv sundhedssektor
- Digitalt kompetenceløft til alle
- Fremme af højteknologisk vækst i virksomhederne
- Intelligent trafik
- Udvikling af bredbånd

De syv anbefalinger skal ifølge ITEK blandt andet ses som et indspark til debatten i regeringens Højhastighedskomite i forhold til den forestående udbygning af sundhedsvæsnet og i forhold til udviklingen af det danske uddannelsessystem.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere