Artikel top billede

Foto: Orm Bossemeier

Stein Bagger: Jeg er ikke et sølle offer

Tilbud per e-mail fra banker klokken 23.59 om at låne 20 millioner kroner ekstra var virkelighed for Stein Bagger, som dog ikke mener, at det undskylder hans handlinger.

"Jeg var en del af af den succes, alle ville have," siger Stein Bagger om sine gerninger og bestyrelsens forventning om større overskud.

Udtalelsen falder i forlængelse af anklagerens spørgsmål om, hvorvidt bankernes agressive markedsføring bør have en konsekvens for udmålingen af straffen.

Tydeligvis hårdt presset svarer Stein Bagger "nej" og tilføjer:

"Jeg er ikke et sølle offer".

Anden halvdel af dagens retsmøde udgør et frontalt angreb på banker, men også belastende oplysninger om revisorer og bestyrelsen kommer frem.

Forsvarer Lars Kjeldsen spørger tydeligt om en række punkter, som angiveligt skal gavne Stein Baggers sag.

"Bankerne kontaktede mig og ville gerne låne mig penge," siger Stein Bagger.

Faktisk stod de i nærmerst i kø, hvis man skal tro Stein Bagger.

"Der var mange banker, der gerne ville have IT Factory som kunde. Vi blev spurgt til, at der måtte være noget, vi kunne bruge penge til," siger Stein Bagger.

"Jeg fik mails klokken 23.59 om, at jeg kunne låne 20 millioner kroner ekstra," siger Stein Bagger.

"De sendte både SMS'er og ringede," fortsætter Stein Bagger om de villige banker.

Bestyrelsen i fokus

Også bestyrelsen fik forsvareren med sine spørgsmål og Stein Bagger med sine svar sat fokus på.

Interesserede bestyrelsen sig for kunde-relationerne?

"Nej," siger Stein Bagger.

Hvor mange bestyrelsesmøder blev afholdt i 2008?

"To møder i 2008," svarer Stein Bagger.

Endelig pegede forsvareren også på 2007-regnskabet, hvor der stod anført, at der ingen leasingforpligtelser var angivet af revisorselskabet KPMG.

Vi havde produkter

Derudover bad forsvareren Stein Bagger om at fortælle sin version af IT Factory inden svindlen i korte træk.

"Jeg kom til IT Factory den 12. december 2001," siger Stein Bagger.

Han forklarer, at IT Factory havde 2.500 kunder imellem 1998 og 2006.

Selskabet må i 2003 gå i betalingsstandsning, forklarer han videre.

I maj 2006, da de første bedragerier med leasingaftaler begynder, ifølge forsvareren, var der godt gang i den almindelige forretning.

"Der var 90 medarbejdere, 200-300 produkter og konsulentforretninger. Og 500 til 800 kunder. Jeg havde dog ikke direkte kundekontakt," siger Stein Bagger.

I december 2008, da IT Factory brød sammen, var der forsat produkter på hylderne, mens it-direktøren ikke talte om antallet af kunder.

"Vi havde over 100 produkter," siger Stein Bagger.

Læs alt om IT Factory-sagen her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere