Artikel top billede

Peter Lundsgaard har tilsyneladende købt en underskudsforretning. Foto: Jubii

Ny Jubii-ejer får økonomisk lussing

De dårlige resultater fortsatte sidste år for Jubii. Den danske portal fik endnu et million-underskud.

I slutningen af sidste år fik en af de danske pioner-portaler på internettet, Jubii, en ny ejer. Og ejeren Peter Lundsgaard har tilsyneladende købt en underskudsforretning.

Men eftersom Peter Lundsgaard selv var direktør i Jubii, da han købte virksomheden med støtte fra en række danske investorer, må man gå ud fra, at han vidste, hvad han gik ind til.

Og det er ikke opmuntrende, hvis man ser på Jubiis regnskaber for sidste år. Omsætningen er faldet med 25 procent til 34 millioner kroner og underskuddet landede sidste år på godt 25,6 millioner kroner.

De deprimerende regnskabstal er blot de sidste i en stribe på fem år, hvor underskuddet i alt er løbet op i mere end 110 millioner kroner for selskabet.

Den stribe af dårlige resultater har Peter Lundsgaard, der overtog Jubii ved udgangen af 2008, bebudet, at han vil rette op på.

Røde tal i år

Lundsgaard, som selv har været direktør i Jubii i fem år, trådte allerede kort efter overtagelsen af Jubii tilbage, for at gøre plads til en ny direktør i Jubii.

Det er Henrik Busch, der kom fra en stilling i Go Viral.

Og ifølge den nye ejer er der allerede sket meget.

"Vi mener jo ikke, at det er et hul i jorden. Vi er et andet selskab i dag, end det selskab vi købte," siger Peter Lundsgaard til Business.dk i forbindelse med regnskabet.

Han forventer først sorte tal på bundlinjen i 2010.

"Jeg vil godt love, at vi kan mere end halvere underskuddet i år. Men vi går ikke i plus, og det havde vi heller ikke regnet med," siger Peter Lundsgaard til Business.dk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere