Artikel top billede

"Vi skal væk fra den motorvej, hvor vi bliver kørt ned," siger Tom Togsverd om den danske spilbranche, der med Deadline Games' konkurs har lidt et knæk.

Dansk spilbranche kørt over: Find andre veje

Efter sidste fredags store danske spil-konkurs bliver den danske spilbranche nødt til at tænke nyt. Det kan ikke nytte at udkæmpe kampe mod de store internationale firmaer længere.

Deadline Games var et af dansk spilindustris absolutte fyrtårne med over 40 medarbejdere indtil i fredags, da spildrømmen brast, og firmaet begærede sig selv konkurs.

En konkurs, som markerer begyndelsen på enden for den type spilproduktion, som Deadline Games forsøgte sig med.

Det mener i hvert fald formand for ITEK - Dansk Industris it-brancheudvalg - Tom Togsverd.

Han spår, at det er slut for spilproduktion, der i omfang og pris ligner store filmproduktioner. Det er en tabt kamp for små danske spilfirmaer, mener Tom Togsverd.

"Det er en branche med udfordringer, hvor vi har set Deadline Games gå konkurs. Mit råd til virksomhederne har været: 'Lad være at gå efter konsolspillene.' Selvom det er det, alle drømmer om, så er det et marked, der er fantastisk konkurrencepræget," siger Tom Togsverd.

Lige børn spiller bedst

Han mener, at grunden til blandt andre Deadline Games' konkurs skal findes i, at firmaet netop stræbte efter at konkurrere på samme præmisser som spilbranchens internationale giganter som EA, Blizzard og andre.

Den eneste producent på det danske marked, der kan være med, er IO Interactive, der imidlertid ikke længere er på danske hænder.

"Hvis du ikke allerede er deroppe og kan udfordre de store, så bliver det svært. Hvis man skal være på den vej, så er det big, big business med et meget stort risikoelement," siger han.

"Det er nogle få, der er med i det game der, og vi kan håbe, at IO Interactive kan holde kadencen, men de mindre spilproducenter får ikke mange ben til jorden," lyder skudsmålet fra Tom Togsverd.

Branchen er kørt over

Derfor må den danske spilbranche tænke nyt og tage en afkørsel væk fra den spil-motorvej, der er befærdet med store internationale spillere.

"Vi skal væk fra den motorvej, hvor vi bliver kørt ned. I stedet skal vi ud på bivejene, hvor vi kan udnytte, at vi i Danmark er gode til nogle andre ting," siger Tom Togsverd.

Han anbefaler, at spilbranchen i højere grad interesserer sig for langsigtede forretningsplaner i stedet for store og dyre, men kortsigtede hits.

"Vi har haft nogle potentialer, men hvis det skal være andet end sjov, så skal man også tjene penge. Derfor er det en god idé at interessere sig for, hvad investorerne går op i," siger ITEK's formand, Tom Togsverd.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere