Dvd og cd på én og samme skive

DVD Forum har godkendt en hybrid disk, som har en cd på den ene side og en dvd på den anden.

Indhold

DualDisc-formatet er netop blevet ratificeret af DVD Forum-gruppen, som blandt andet står bag dvd'en.

En DualDisc er egentlig blot en dvd, hvor der på bagsiden, populært sagt, er påklistret en cd.

Det betyder, at man kan afspille disken i både en dvd-afspiller og cd-afspiller, og det åbner op for en lang række nye muligheder for indholdsleverandørerne.

I stedet for, som det er tilfældet nu, at have musikvideoer liggende på cd'en i dårlig kvalitet som video-filer, der skal afspilles på en pc, kunne de nye skiver have musikken på cd-siden og musikvideoerne liggende som dvd-film på den anden side.

Det kan også betyde en større udbredelse af dvd-audio formatet, som byder på langt højere kvalitet end cd'er. Musikforlag vil nemlig kunne udsende en DualDisc med cd-musik på den ene side og dvd-musik på den anden.

Dvd-siden af skiven kan dog kun indeholde ét lag, hvilket svarer til 4,7 gigabyte data, en normal dvd-film har til sammenligning to lag, hvilket giver plads til 8,5 gigabyte data. Cd'en vil kunne indeholde næsten den samme mængde musik som en normal cd.

Prisen for de nye DualDisc er godt nok en smule højere end for cd'er og dvd'er, men til gengæld vil selskaberne kunne nøjes med at skulle producere et produkt, hvilket vil give en lang række besparelser på lager og distribution.

En lang række af de helt store i musikbranchen støtter op om DualDisc-formatet, herunder blandt andre Sony Music, EMI, Bertelsmann Music Group, Warner Music Group og Universal, og produktet er allerede prøve-testet på kunder i USA.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer