Artikel top billede

Benjamin Dickow fra Liberal Alliance. Foto: Liberal Alliance.

LA: Ulovlige downloads et demokratisk problem

Europaparlamentsvalg 2009: Det er et demokratisk problem, at vi kriminaliserer en hel generation, der ulovligt downloader musik. Loven må laves om, mener Liberal Alliances kandidat Benjamin Dickow.

Liberal Alliances spidskandidat til Europaparlamentsvalget 7. juni, Benjamin Dickow, mener, vi står med et demokratisk problem omkring ulovlige musikdownloads.

Kandidaten forklarer, at det er utroligt vigtigt, at borgerne i et samfund har respekt for loven.

"Derfor er det et stort demokratisk problem, at næsten alle unge under 30 år med glæde bryder loven og downloader fra internettet. Det er usundt for et samfund, at man kriminaliserer en hel generation," siger han.

Han mener derfor, at man må se på lovgivningen.

"Loven bør laves om, så alle danskere under 30 år ikke er kriminelle. Det er for eksempel underligt, at der er 20 års patentrettigheder på en industriforbedring, 13 år på et designprodukt, hvorimod patentet gælder 70 år efter ophavsmandes død på musik og lignende?" siger han.

Musikbranchen skræmmer folk

Benjamin Dickow forklarer, at nogle musikere de sidste 40 år har tjent milliarder af kroner, men at teknologien er kommet for at blive.

"Musikerne må derfor gå andre veje, lave store koncerter, med videre," siger Benjamin Dickow.

Og man kan, ifølge kandidaten, ikke undgå, at musikbranchen vil brokke sig.

"Selvfølgelig vil de virksomheder, der allerede er etablerede på det marked, den teknologiske udviklingen er ved at udhule, råbe op," fortæller han.

Benjamin Dickow forklarer, at musikbranchen tror, at den kan skræmme folk fra at downloade musik ulovligt.

"Det er specielt usundt for retfærdigheden, at musikbranchen fejlagtigt tror, de kan skræmme problemet væk ved at straffe nogle få med enorme søgsmål. Retfærdighed er, at alle er lige for loven, ikke at straffe en tilfældig promille," siger han.

Bør bruge nettet aktivt

Benjamin Dickow forklarer, at det helt grundlæggende er umuligt at kæmpe mod den teknologiske udvikling. I stedet bør alle indse, at man skal udnytte teknologien aktivt.

"Hvis underholdningsindustrien i stedet for at bekæmpe internettet forsøgte at bruge det mere ekspansivt, ville de tjene mange flere penge," siger han.

"Hvem vil ikke gerne se en film på nettet med et par reklamepauser? Hvem vil ikke gerne høre et album igennem, før de investerer i det? Hvem vil ikke gerne støtte kunsterne?" forsætter kandidaten.

"I stedet for at kriminalisere en hel ungdomsgeneration bør vi overveje andre og mere tidssvarende løsninger," slutter Benjamin Dickow.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis