Artikel top billede

(Foto: © EP 2007 /)

Junibevægelsen vil tillade fildeling

Europaparlamentsvalg 2009: Det skal være tilladt at fildele. Til gengæld skal rettighedshaverne have betaling gennem en fond, mener Junibevægelsens Hanne Dahl.

Fildeling skal være lovligt, EU skal holde fingrene fra indholdet på nettet og terrorfrygt må ikke gå ud over borgernes rettigheder. Det er tre af it-budskaberne fra Junibevægelsens spidskandidat, Hanne Dahl op til valget den 7. juni.

Hanne Dahl mener, at det er vigtigt at gøre en indsats på to del-områder af EU's indsats overfor kriminalitet over nettet.

"Der er den rigtig grimme kriminalitetet, som børneporno og terror, som spreder sig over nettet. Der må det være politimæssig efterforskning og dommerkendelser, der skal til, for at man må lave indgreb i folks internet," siger Hanne Dahl.

Hun mener, at en anden del af it-kriminaliteten, nemlig ulovlig piratkopiering, kræver en helt anden tilgang.

"Med ulovlig download er der ikke nogen, der på samme måde kommer til skade. Der er nogen, som mister nogle penge, men det er helt ude i hampen at indskrænke almindelige borgerrettigheder på grund af det," siger Hanne Dahl.

Hun forklarer, at Junibevægelsen regner på et forslag om at gøre fildeling lovlig, hvor rettighedshavere og kunstnere så vil blive kompenseret af en fond.

Borgerens side

Hanne Dahl mener helt generelt, at EU i langt højere grad skal beskytte borgerne.

"EU skal ikke have noget at skulle have sagt i forhold til indholdet på nettet. Vi har set det med telekom-pakken, hvor EU ville lade leverandørerne være politi , og det skal de ikke være," siger Hanne Dahl.

Hun var for nylig med til at bremse en stor telekom-pakke i parlamentet, fordi den ville åbne for, at brugere ville kunne få lukket deres netforbindelse, hvis der er blevet fildelt over den.

"Parlamentet tog borgernes parti i denne sag, mens kommisionen tog markedets parti," siger Hanne Dahl.

På et andet punkt mener Hanne Dahl også, at EU har trådt på borgernes rettigheder. Det gælder terrorbekæmpelse og den overvågning, som der er blevet indført med henvisning til terror.

"Generelt kan man sige at de overgreb der er på borgernes rettigheder står ikke på mål med den reelle risiko for et terrorangreb," siger Hanne Dahl og nævner logningsbekendtgørelsen, som betyder, at al datatrafik skal registreres, som et eksempel på det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere