Artikel top billede

De Gule Sider udfordrer Googles Street View

En virtuel gåtur ned ad Strøget i København er blevet en realitet på De Gule Sider, som ønsker at sælge helt nye former for annoncer via det virtuelle univers.

Hvis du var på eller i nærheden af Strøget i København i starten af april, er der en god chance for, at du er blevet foreviget på De Gule Siders nye streetview-tjeneste - eller gadefoto-tjeneste, som selskabet selv kalder den.

Det skyldes, at De Gule Sider har haft en svensk freelancefotograf ude og fange det københavnske hovedstrøg samt seks af dets butikker for at teste, om en streetview-tjeneste kan give flere brugere og annoncekroner i kassen.

"Vores idé med at fotografere Strøget er at vise byen og dens butikker frem, så vores brugere og turister ikke bare kan læse om en butik men også se den fysisk," forklarer De Gule Siders online-chef Jørgen H. Nicolaisen.

På nuværende tidspunkt kan brugerne blandt andet studere lingeri fra Wunderwear og briller fra Poul Stig Briller via tjenesten - men det er dog ikke muligt at e-handle fra butikkerne via streetview-tjenesten.

Overhaler Google indenom

Med sin online-testversion af gadefoto-tjenesten overhaler De Gule Sider Google, som inden for ganske kort tid vil lancere sin Street View-version i Danmarks største byer.

Jørgen H. Nicolaisen understreger, at hvis De Gule Sider får kommerciel succes med sin københavner-test vil selskabet følge i Googles fodspor og kaste sig over byer som Århus, Odense og Aalborg og eventuelt også store indkøbscentre, hvor forbrugerne kan sidde derhjemme og svælge i varerne.

"Det kan blive en ny annonceform i Danmark. Vores finske forsøg viser, at der har været en stor efterspørgsel fra butikkernes side, og vi håber naturligvis på det samme herhjemme," lyder det fra De Gule Sider, der er et datterselskab af virksomheden European Directories SA.(EDSA), som har lanceret lignende streetview-tjenester i Helsinki, Stockholm og andre europæiske hovedstæder.

Kan bruges til politi-efterforskning

Inden for kort tid er det planen, at der skal indsættes link på gadekort-tjenesten, så brugerne på De Gule Sider kan klikke sig ind på en virtuel gåtur ned ad europæiske hovedstrøg.

Med slør og detaljer

Billederne på De Gule Siders nye fotoservice er taget på samme solskinsdag og siden sat sammen i Flash's Panorama Viewer, så man kan orientere sig 360 grader rundt og en smule op og ned.

Turen ned gennem Nyhavn og Strøget er grovhakket i flere sekvenser, hvor billedkvaliteten dog ikke fejler noget. Og selv om menneskeansigter og nummerplader er slørede, vil det være ret nemt at genkende folk på indkøbsgaden og følge med i, om de er på vej ind og ud af opgange, biler eller butikker den dag, billederne blev taget.

"Beskyttelse af privatlivets fred har naturligvis været med i vores overvejelser om, hvordan vi vil præsentere Strøget. Men det er sådan, at det er fint nok at sløre folks ansigter. Hvis folk på billederne ønsker at blive fjernet fra vores service, er det muligt at fremsende en anmodning om dette," forsikrer Jørgen H. Nicolaisen.

På Kongens Nytorv vil man desuden kunne se en Rolls Royce, der holder ulovligt parkeret. Og De Gule Siders online-chef Jørgen H. Nicolaisen har ingen betænkeligheder ved, at politiet kan benytte streetview-tjenesten til at efterforske kriminalitet.

"Vores gadefoto-tjeneste adskiller sig ikke fra andre medier på denne måde. Politiet kan jo også bruge billeder fra TV-Avisen eller fotos i en avis til at blive klogere på," siger han.

Jørgen H. Nicolaisen vil ikke sætte en specifik frekvens på, hvor tit billederne bliver opdaterede, men han mener, at indkøbsoplevelsen vil være drivkraften til at få taget nye billeder.

"Butikkerne skal hele tiden være rimelig ajourført. Og derfor skal der en fornuftig opdatering til, så man får et rimelig reelt billede af, hvordan Strøget eller andre danske hovedstrøg rent faktisk ser ud," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere