Artikel top billede

Vil ny HTML-standard overflødiggøre Flash?

Browserproducenterne Opera og Mozilla forudser, at den kommende HTML 5-standard på sigt vil overflødiggøre Adobes proprietære Flash-teknologi. HTML 5 har dog lange udsigter.

Selvom den næste version af HTML endnu blot er på tegnebrættet, er HTML 5, som standarden hedder, allerede nu ved at finde vej ud på internettet.

Efterhånden som det sker, vil HTML 5 overflødiggøre Adobes Flash-teknologi, mener Jon von Tetzchner, administrerende direktør hos browserproducenten Opera.

"Du kan gøre de fleste ting med webstandarder i dag. På en måde kan du sige, at du ikke har brug for Flash," siger han til ZDNet.

Kan HTML 5 erstatte Flash?

HTML 5 skal efterfølge version 4 fra 1997, og formålet med den nye standard er blandt andet bedre at kunne understøtte nutidens og fremtidens interaktive websider.

"Jeg kan lide Adobe - det er et godt firma. Jeg tror, at Flash vil være her i lang, lang tid, men jeg ser det som naturligt, at webstandarder også udvikler sig til at være 'richer' (levere multimedieindhold, red.). Så kan du vælge, om du ønsker webstandarder (til at levere medieindhold, red.), eller om du vil bruge Flash," siger Opera-direktøren.

Mozilla, der står bag Firefox, har tidligere ligesom Opera udtalt, at HTML 5 kan mindske behovet for at bruge proprietær software som Adobes Flash og Microsofts Silverlight.

Lang tidshorisont for HTML 5

Det første udkast til HTML 5-standarden blev frigivet i januar sidste år, efter at der var blevet arbejdet på standarden siden 2004. Men udviklingen af HTML 5 tager tid, og derfor forventes det, at den endelige standard først vil ligge klar i 2012. Herefter skal den testes og evalueres frem til 2022, har HTML 5-editor Ian Hickson tidligere forklaret.

Det er Tim Berners-Lee's World Wide Web Consortium (W3C), der arbejder på at udvikle den kommende version af HTML (se seneste nyt om HTML 5 her), men sideløbende med W3C arbejder også en arbejdsgruppe ved navn Web Hypertext Application Technology Working Group (WHATWG) på standarden.

Det var Apple, Mozilla og Opera, der i sin tid dannede WHATWG som en slags protest imod W3C's arbejde med XHTML og HTML.

Siden er der dog kommet et tættere samarbejde mellem de to grupper, og W3C's HTML-arbejdsgruppes arbejde bygger i dag videre på WHATWG-gruppens.

Selvom den endelige HTML 5-standard endnu ikke eksisterer, understøtter de nyeste browsere fra Mozilla, Microsoft, Apple og Opera alle de nye muligheder for webudvikling i HTML 5.

HTML 5-editor Ian Hickson præsenterer de nye muligheder:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren