Artikel top billede

"Der skal stilles krav om en privacy-ombudsmand, som man kan rette henvendelse til, hvis der sker noget på for eksempel Facebook," siger Christel Schaldemose, Socialdemokraternes kandidat til Europa-Parlamentet.

S: Vi skal have en privacy-ombudsmand

Hvad kan EU og lovgiverne gøre for at sikre privatlivets fred på Facebook? Det spørgsmål er Socialdemokraterne opsatte på at få til at præge debatten op til Europa-Parlamentsvalget.

Valgkampen til Europa-Parlamentet er i fuld gang. Det benyttede Socialdemokraternes kandidat til Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose, til at råbe vagt i gevær for privatlivets fred på Facebook.

Det skete, da Socialdemokraterne sammen med HK og Dansk Metal inviterede til Facebook-høring i HK's gigantiske glas-kompleks på Islands Brygge.

"Jeg er selv Facebook-bruger, men jeg blev en smule forskrækket over, hvad jeg ikke vidste, at Facebook vidste om mig," indledte Christel Schaldemose.

Brug for EU-lovgivning

Derfor mener hun, der er brug for europæisk lovgivning, der regulerer blandt andre Facebooks beføjelser.

"Der skal være et fundament om, at vi som borgere har ret til kontrollen over personlige oplysninger og vide, hvem der i givet fald får adgang til vores oplysninger," siger Christel Schaldemose.

Med det som udgangspunkt langede hun ud efter Facebook og de firmaer, der bruger Facebook som reklamesøjle.

Kindhest til firmaer

"Jeg er ret hurtig til at sætte flueben i 'Jeg har læst betingelserne' uden at have læst dem. På den måde giver vi afkald på nogle rettigheder," siger Christel Schaldemose og fortsatte:

"Betingelserne er som regel på fem til 10 sider. Det er for let for de her firmaer at få os til at springe over. Ikke at vi selv er uden ansvar, men firmaerne får det bygget ind i designet, så det bliver lettere," advarede Christel Schaldemose.

Ombudsmand til den digitale tidsalder

Europa-parlamentarikeren mener derfor, at der er brug for en decideret ombudsmand, som kan assistere, når europæiske brugere oplever problemer.

"Der skal stilles krav om en privacy-ombudsmand, som man kan rette henvendelse til, hvis der sker noget på for eksempel Facebook," siger hun.

Derfor ønsker hun, ikke overraskende, at området får tildelt flere ressourcer.

"Jeg tror godt, der kunne være brug for flere midler til at beskytte borgerne ordentligt. Når det går galt, så skal det være lettere for myndighederne at håndhæve reglerne," siger hun.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere